AdmiralCCZahrtmann

92

S Ø K O R T A R K I V E T

og rolig, den norske som hurtig og munter, dog paa lange Togter noget hjemmesyg, begge lige ypperlige og dannende det allerfor- trinligste Mandskab. løvrigt gik han i Ilden for A. F. Tschernings Tanke om at lade et Folk i Vaaben afløse den staaende Hær, et For­ slag, som fandt Kongens store Uvilje; han banede vel herved ufor­ varende Vejen til den fortrinlige Samvirken med Tscherning i Ministertiden. Zahrtmanns Skrift opfattedes som Hovedindlæget i hele F e j­ den. Det fremkaldte et nyt Skrift af Blom, hvilket ene søgte at modgaa ham, lige som Fibiger væsenligst vendte sig imod det i sin Anmeldelse af de forskellige Indlæg i Striden. Denne ebbede ud, nogen varig Følge havde den ikke, alt blev ved det gamle, Strids­ skrifterne tabte hurtigt al Betydning. Med Fibiger kom Z. senere til at samvirke i Defensionskommissionen, i hvilken han efter Chri­ stian den Ottendes Ordre indtraadte 18. Marts 1846. Paa Søkortarkivet nærmere liggende Omraader greb Zahrtmanns friske Handlekraft ind. Han indgav 1830 Forslag til Kongen om at bygge Fyrtaarne paa Fornæs og Refsnæs for at fremme Sejlasen gjennem Storebælt, men her løb han Panden imod det kgl. General­ toldkammer- og Kommerce-Kollegiums Visdom, som med Flid vilde holde Bæltet uoplyst for at holde den samlede Skibsfart til Øresund, hvorved Opkrævningen af Sundtolden lettedes. Kongens Resolution 1. Juni 1833 afviste Zahrtmanns Forslag. Ikke des mindre optog Prins Christian Frederik som Fyens Guvernør det strax paany, men ogsaa han mødte 2. Juli Afslag hos Kongen. Z. vedblev dog at arbejde sit Forslag frem mod Strøm og Vind og saa 1839 Fyret paa Fornæs rejst inden Frederik den Sjettes Død; omtrent samtidigt byggedes Taarnet paa Refsnæs og i de følgende Aar Hesselø, Læsø og Hanstholm Fyr til at lede Skibsfarten fra Skagerak ned imod Storebælt. Zahrtmann kom 1841 til Christian den Ottende som Tals­ mand for at aabne Københavns Indrehavn ved at fjerne Toldbod­ bommen og udvide Løbet til Dampskibes Gjennemfart. Ogsaa her mødte han Autoriteternes stride Modstand, men udvirkede dog 3. April 1843 Fremkomsten af en kgl. Plakat, som tillod Dampskibe at gaa for egen Dampkraft gjennem Bomløbet ind i Havnen (Vil­ lads Christensen: København 1840— 57, S. 69). For at fremskaffe Byggegrunde til at modvirke Huslejens stærke Stigning og for at afskaffe Sløseri af Tid og Arbejdskraft paa Holmen som Følge af de store Afstande mellem Arbejdsstederne her blev Z. 1844 Tals­ mand for at udlægge Gammelholms nordlige Del til privat Bebyg­ gelse omkring en Gade, som skulde føres igjennem lidt østligt for nuværende Peder Skramsgade. Dette Forslag maatte 1858 vige for Marinens fuldstændige Rømning af Gammelholm. — For at bringe Orden i Kortvæsenet udvirkede Z. 6. Juli 1835 Kongens Resolution for, at Længden i de kgl. Skibe altid skulde regnes fra Greenwichs Meridian.