AandssvageanstaltenGamleBakkehus_1855-1905

12

Hans Udtalelser herom fortjener at kendes: »Vi har set, at flere af dem, som har interesseret sig mest for Idioterne, ikke har været Læger; Seguin er det ikke, Saegert ikke heller, og uagtet det engelske Idiot­ asyl tildels er blevet til ved Medvirkning af Læger, har disse dog næppe den væsentligste Andel i Behandlingen. Man kunde altsaa mene, at dette Anliggende egentlig ikke er et lægeligt, men en blot Humanitets- og Op­ dragelsessag, og denne Paastand har vægtige Stemmer, navnlig Seguins, for sig. Imidlertid kan dog Analogien med Døvstumme- og Blindeopdragelsen, hvortil man i saa Henseende fornemmelig har henvist, ikke ganske gælde. Idiotismen er en langt mere gennemgribende patologisk Tilstand end de døvstummes og blindes: hos disse er i Reglen kun enkelte Organer satte ud af Funk­ tion; hos Idioten er hele Konstitutionen afficeret, ofte saa dybt, at han allerede ved første Øjekast røber sig som et sygt Individ. Han maa altsaa allerede i somatisk Henseende kunne være Genstand for en langt mere om­ fattende lægelig Omsorg end hine, og vi har set, at Saegert i fuldeste Maal anerkender dette, ligesom ogsaa alle er enige i, at de hygiejniske Forhold, hvorunder han stilles, har en afgjort Indflydelse paa Behandlingen. Men heraf følger endvidere, at selve hans Opdragelse nødvendigvis maa være baseret paa fysiologiske Grund­ sætninger og stadig tage et Hensyn til hans patologiske Tilstand, som næppe ustraffet kan tilsidesættes . . . Men idet vi saaledes maa vindicere Lægevidenskaben dette Gebet uden dog dermed at ville paastaa, at denne skulde kunne udrette meget for Idioterne, naar den ikke vil tage en paa deres Ejendommeligheder nøje beregnet og for Lægevidenskaben som saadan fremmed Opdragel­ seskunst til Hjælp, maa vi tillige erklære det for en stor Vildfarelse, om man vilde mene, at Idiotbehandlingen omtrent maatte falde sammen med Daarebehandlingen og altsaa kunne gennemføres med Held i Asylerne for