ASØrstedsBetydning

8 9

maatte tage Hensyn til de Frifindelsesgrunde, som fremgaae af Citåntens Fremstilling, sammenholdt med de til S tøtte for samme muligvis producerede Docu- menter og Bevisligheder, ligesom ogsaa Frifindelse maatte kunne blive Følgen, naar der i Citåntens Deduction hen­ vises til Documenter eller Bevisligheder, som ikke frem­ lægges. Det blev vel fra flere Sider, f. Ex. af Hurtigkarl, antaget, a t en saadan I orstaaelse af D. L. 1. 4. 80, N. L. 32, modsagdes ved Fr. 3 Juni 1796 § 2, og dette var efter Ø /s eget Udsagn (Af mit Livs og min Tids Historie 1B. S. 192) ogsaa oprindelig hans Mening; men en grundigere Undersøgelse overbeviste ham om, a t Ordet „Indsigelse“ i det nævnte Lovsted ikke burde forstaaes om Exceptioner i technisk Forstand, men a t derved, saavel efter Forordningens egen Terminologi, der frem­ gik af andre Steder i den, f. Ex. § § 8 og 15, som efter samtidige Loves Sprogbrug, f. Ex. Fr. 13 Jan. 1792, kun forstodes det samme som Indvendinger ganske' i Almindelighed, uden Hensyn til om de udgjorde Be­ nægtelser eller egentlige Exceptioner, efter hvilken Forstaaelse den rigtige Fortolkning af 1. 4. 30 netop kom til a t finde en vigtig Bestyrkelse i Fr. 3 Juni 1796 § 2. Denne Lære blev allerede fremsat af 0. i Jur. Arch. 3 B. S. 28—45 (Aaret 1804), hvorfra den gik over i den her oftere omtalte yderst vigtige Afhandling om egen Tilstaaelse i Eunomia3B. 526—45, og da Hur­ tigkarl i sin Lærebog over Processen (Aaret 1820) fast­ holdt den ældre blandt Theoretikerne herskende Mening, gav dette Anledning til, a t 0. paany gjenoptog Spørgs- maalet og forsvarede sin Lære mod hans Indvendinger i en Afh. i Jur. Tdskr. 2 B. IH . S. 249—257, hvortil han som Supplement føiede en kritisk Oversigt over nogle da nye, fremmede Rettergangsloves og Lovudkasts Be­ stemmelser om denne Gjenstand i Jur. Tidskr. 2 B. 2 H. S. 54 84. Med Føje kunde 0. sige, a t „dermed turde