ASØrstedsBetydning

90 denne vigtige Sag være bragt i det Rene“ 1); th i ingen Processualist har siden draget Rigtigheden af hans Opfattelse i mindste Tvivl. Læren 0111 Contrasøgsmaal har ved 0. i det væ­ sentlige faaet det Indhold, hvormed den nu frem træ­ der. Hans Bidrag hertil foreligge dels i Skikkelse af vel udarbejdede Domme fra den Tid, han var Medlem af Hof- og Stadsretten, dels i spredte Udtalelser i hans Skrif­ ter. Hos de ældre Forfattere baade N ø r r e g a a r d ( § 1640) og B r o r s o n (ved D. L. 1. 2. 28) findes der kun nogle uklare og urigtige Yttringer om dette Æmne, af hvilke det ikke en Gang med Bestemthed kan ses, hvad der var disse Forf.s egentlige Mening; i den Grad mangler deres Fremstilling Skarphed og Klarhed. Det synes næsten, som om de forlangte baade Connexitet og Liqviditet, for a t Contrasøgsmaal kunde tilstedes, og deres Fremstilling tyder nærmest paa, a t de kun have tænk t sig Contrasøgsmaal anvendeligt, hvor der var Spørgsmaal om a t opnaae Compensation. Nogen Undersøgelse af, hvad der forstaaes ved „rigtigt og puurt Haandskrift“, findes ikke hos dem; de synes a t have anset dette for ensbetydende med en „klar“ eller „li- qvid“ Fordring ganske i Almindelighed, og de satte sig saaledes aldeles ud over Lovens Ord i D. L. 5.14. 6, idet de f. Ex. mente, a t den, der stævnede en anden for et Regningskrav, hvis Rigtighed denne ikke mod­ sagde, kunde fordre Contrasøgsmaal i Anledning af et modstaaende Regningskrav afvist, naar han ikke ind­ rømmede dettes Rigtighed. Hvad Virkningen af Con­ trasøgsmaal angik, var man enig om, a t det aldrig kunde føre til mere end Compensation, og a t Dom for det overskydende ikke kunde gives, undtagen hvor

9 Af m it Livs og min Tids Hist. 1. B. S. 193.