ASØrstedsBetydning

88 derfor saaledes for 0 ., a t man umuligt kunde anse et saadant Resultat for givet ved D. L. 1. 4. 30, R. L. 32, medmindre det var ganske uundgaaeligt a t fortolke denne Art. saaledes. Vel var det saa i den almindelige tydske Pi oces, a t Indstævntes Udeblivelse regnedes foi Benægtelse af Modpartens Fremstilling af Sagen, skjøndt der ellers, ligesom hos os, stilledes den For­ dring, a t Proceserklæringerne skulde afgives betimeligt og med fornøden Tydelighed og Specialitet, men 0. paaviste, a t andre Eiendommeligheder i den alminde­ lige tydske Proces, navnlig Adgangen til Edsdelation, bevirkede, a t Forholdet stillede sig anderledes end hos os, og a t Sætningen ikke i den medførte nær saa for­ dærvelige Følger for Retsplejen, som den vilde afsted­ komme i voi Ret, hvorhos han ogsaa gjorde opmærk­ som paa, a t den i flere nyere tydske particulaire Proces­ love foi kastedes, ligesom mange Tlieoretikere kritiserede den som skadelig og uheldig. Inconseqventsen i vor Ret vilde desuden i en anden Retning blive endnu større, da man paa Grund af Ordene i PI. 13 Aug. 1/66 § 2 umuligt kunde undgaae a t tillægge Indstævntes Udeblivelse paa Sagens senere Trin den helt modsatte Virkning, nemlig den, a t han agte­ des foi in tet a t have a t indvende mod Citantens seneste Anbringender, medens den almindelige tydske Pi oces følgerigtigt anvender samme Grundsætninger paa en senere Udeblivelse som paa Udeblivelse fra Begyndelsen af. 0. blev derfor naturligen bragt til a t spørge sig selv, om det virkelig var nødvendigt a t foi staae D. L. 1.4.30, R. L. 32, paa den af Theorien antagne Maade, og ved en nøiere Analyse af Lovstedet kom han til det Resultat, a t det tillod en Forstaaelse, hvor­ efter det ikke var til Hinder for a t lægge Citantens Fremstilling til Grund for Paadømmelsen, naar Ind­ stævnte udeblev, men dog saaledes, a t Dommeren