ASØrstedsBetydning

82 mange langt senere Forfattere, har han det rigtige Blik for, a t Retsgrunden maa søges deri, a t Loven byder, a t enhver af Parterne skal erklære sig behørigt over Modpartens Fremstilling af det Factiske i Sagen, og a t den som Middel til a t gjennemføre dette for­ binder de nævnte for Parten skadelige Virkninger 'm ed Taushed og Tilbageholdenhed i a t erklære sig. Vel forekommer der hist og her i 0 / Fremstilling Udtryk, som ved første ø iekast kunde vække Tvivl om hans Opfattelse af dette Forhold, f. Ex. naar det hedder, a t Parten ved a t indlade Sagen „sam tykker i “, a t den paakjendes i den Tilstand, hvori den er (S. 502), og lign., men den, der læser hans Fremstilling i dens Helhed, vil ikke være i Tvivl om, a t dette kun er Unøiagtigheder i Udtryksmaaden, der ikke have nogen Forbindelse med den virkelige Tankegang. Den er tydelig nok. Allerede den første Sætning, hvormed Argumentationen begynder, er afgjørende. „Den Part, som nu ikke inden behørig Tid meddeler sin Erklæring over de Facta, der ere anbragte imod ham, eller som ikke giver denne Erklæring den Bestemthed, som den bør have, for a t Dommeren kan see, hvad han deraf erkjender eller ikke erkjender, m a a t a a l e , a t hans Taushed, Tilbageholdenhed eller Forsømmelse udlægges saaledes, a t han, forsaavidt den bestemte Modsigelse mangler, antages a t erkjende de factiske Omstændig­ heder, .hans Modpart har opstillet“. A t her ikke er Tale om, hvad Parten efter de almindelige Regler om Viilieserklæringer kan antages selv a t ville, er klart nok, og fremgaaer endvidere af den følgende Argumen­ tation, hvorefter Umuligheden af a t tillægge Taus­ hed Virkning af en Benægtelse paavises ved a t ud­ vikle, hvorlunde Strafansvar i mange Tilfælde forbin­ des med udtrykkelige løgnagtige Proceserklæringer, og a t det ikke kan harmonere med denne Lovgiv