ASØrstedsBetydning

83 ningens Opfattelse, a t en P a rt ved Taushed skulde kunne opnaae de samme processuelle Fordele som ved positive løgnagtige Erklæringer, uden derved a t paa- drage sig det samme Ansvar; thi a t der ikke med den blotte Taushed eller Tilbageholdenhed kan forbindes det samme criminelle Ansvar som med løgnagtige Benægtelser, anses for givet. Naar 0. saa S. 496 gaaer over til a t paavise, a t det „at fortolke Taus- heden som Benægtelse er desuden a t tillægge samme den Mening, der har mindst Sandsynlighed for sig,“ er det let a t se, a t han herved kun vil opstille et Bi­ argument ved Siden af sin Hovedbetragtning, idet han til yderligere Bestyrkelse paaviser, a t selv om det skulde komme an paa, hvad Parten kan formodes a t ville, er det ogsaa fra dette Synspunct naturligere a t forstaae Tausheden saaledes, a t han in tet liar a t sige imod Modpartens Fremstilling, end saaledes, a t han derved vil benægte dens Rigtighed. Men den hele øvrige Fremstilling lader ingen Tvivl tilbage om, a t det er langt fra ø .’s Tanke, a t Parten , f. Ex. ved en udtrykkelig Forvaring imod, a t der af hans Taushed kan udledes Tiltrædelse af det af Modparten Anførte, skulde kunne forandre de lovbestemte Følger, som maa knyttes til manglende eller ufuldstændige Proces­ erklæringer. Medens det er k la rt, a t ø. ikke bygger Virkningen af Taushed eller Tilbageholdenhed i Proce­ duren paa nogen Formodning om virkeligt Samtykke eller virkelig Renunciation, kunde man snarere spørge, om han ikke maa antages a t hylde den Opfattelse, som dengang var den almindelige i Tydskland, nemlig a t Contumacialvirkningerne maa bygges overhovedet paa den Betragtning, a t Lovgivningen — uden Hensyn til Partens virkelige Hensigt eller Villie — etablerer en legal Fiction, i Kraft af hvilken der i Tausheden eller Tilbageholdenheden skal ses et Samtykke eller en 6 *