ASØrstedsBetydning

46 tiende forudsatte, a t hans Samtids og saaledes — om man vil — hans egne Retsanskuelser udgjorde den Baggrund, mod hvilken ogsaa Chr. 5 Lov og de ældre Forordninger maa sees, er ganske naturligt. Enhver Fortolker maa gjøre det, saalænge den retsliistoriske Forskning ikke sæ tter ham i Stand til a t see For­ tidens Institutioner i et andet Lys. — En noget lig­ nende, men mere almindelig Sigtelse for, a t 0. i sine Lovfortolkninger tillod sig en altfor stor Frihed og ofte søgte a t bøie Lovens Ord til Overensstemmelse med hans egne Anskuelser om, hvad der burde være Ret, maa antages a t ligge i de Yttringer, som A. W. S c h e e 1bruger i Fortalen til første Udgave af hans Familie­ ret, hvor han bebreider sine Forgjængere — af hvilke ø rsted uden Sammenligning er den vigtigste — a t de ikke „have holdt sig tilstrækkeligt til Lovenes bog­ stavelige Indhold“, men gjennem Fortolkningen søgt „at re tte “ herpaa „for a t bringe Retsbestemmelserne i større .Overensstemmelse enten indbyrdes eller med Fortolkernes personlige Anskuelser eller med virkelige og formodede Motiver, endskjøndt det dog er nok som erkjendt, a t det ikke er Fortolkerens Sag a t forbedre Lovene." Men til Grund for disse Bemærkninger ligger der en Feiltagelse, som er ødelæggende for al sund og naturlig Lovfortolkning, nemlig den, a t de almindelige Fortolkningsgrundsætninger kunne bringes til Anvendelse paa en forældet og casuistisk Lovgiv­ ning ligesaa absolut og ubetinget som paa den nyere Tids omfattende og systematiske Love. Scheels Apo- theose af den bogstavelige Fortolkning, som ellers ikke tiltaler Bornemann, er Udtrykket for en Methode, mod hvilken meget alvorlige Indvendinger kunne gjøres. Naar han 1. c. henviser til næsten en­ hver Fremstilling af Fortolkningslæren som Hjemmel tor de strengere Grundsætninger, han anbefaler, be~