ASØrstedsBetydning

45 der ikke blot ikke efter den oprindelige Lovgivers Culturtrin kunde være hans Yillie, men som endog tildels maatte være mod hans Yillie o. s. v. Denne Bemærkning er sikkert aandrig og træffende, forsaa- vidt som den tager Sigte paa en Udskeielse, hvortil den exegetiske Behandling ved en ordknap Lovgivning er tilbøielig. Men overfor 0. er Bebreidelsen ikke re t­ færdig. Thi han vedkjendte sig paa ingen Maade den Sætning, a t Exegesens Forudsætning er, a t Lovgiveren er vis, og a t Visdommen til alle Tider er den samme, og han indsaa, ligesaa fuldt som Bornemann selv, at Exegesen i det høieste medbringer den Forudsætning, a t Lovgiveren er conseqvent1), og var heller ikke blind for, a t selv denne Forudsætning ikke altid slaaer til. Ligesom 0. i Theorien var en bestemt Modstander af Ideen om „den til alle Tider den samme værende Visdom“ og netop drog til Felts mod det Uvæsen, som der til en vis Tid dreves dermed, og ligesom han med Hensyn til de positive Loves Fortolkning hæv­ dede, a t ikke den absolute Visdom, men paagjældende Tidsalders Anskuelser maa lægges til Grund, naar man vil udfinde, hvad Lovgiveren har meent eller tæ n k t2), saaledes kan det heller ikke siges, a t han i Anvendelsen blev disse sine Grundsætninger utro. Naturligvis kan det ikke være andet, end a t der i den umaadelige Skare af Fortolkninger, som hidrører fra ham, kan paavises et og andet, som er vil- kaarligt og uholdbart; men det maa bestemt hæv­ des, a t han med objectiv Ædruelighed og bevidst Afsky for subjective Constructioner søgte at holde sig til det, som han ansaa for de historisk ned­ arvede Retsan skueiser. At han herved ligesom stil­ b Jfr. Hdbg 1 B S. 295. 2) Her kan henvises til hans Indvendinger imod Lassen i Hdbg 1 B. S. 324 ff.