ASØrstedsBetydning

36 Theori, men lader det virke som et i Fortolkningen og Anvendelsen af de gjældende Love indgribende Princip. Allerede derved er han forud for sin Samtid, idetmindste forsaavidt angaaer hele den første Periode af hans Forfattervirksomhed. Thi i Slutningen af forrige og i Begyndelsen af dette Aarliundrede forekom næsten hos alle Retslærere mere eller mindre stærke Overgreb af den subjective Philosopheren paa den positive Rets­ videnskabs Omraade. Den tydske L iteratur frem byd er talrige Exempler herpaa. Selv hos ansete Forfattere hævdes endnu langt ind i dette Aarliundrede Philoso- phiens Superioritet med en Fordringsfuldhed, som næsten er ubegribelig for os. Nogle forbeholdt dog kun Rets- philosophien — Naturretten efter den Tids herskende Terminologi — a t udfylde Lacunerne i den gjældende positive R et, andre lode sig ikke nøie hermed, men gjorde den endvidere til den første og vigtigste For­ tolkningsnorm, saaledes a t de positive Retsregler, naar de ikke stemmede med den, maatte behandles som Undtagelseslove og som saadanne være strictissimæ interpretationis, og endelig gik flere Forfattere saa vidt, a t de tillagde Naturretten Magt til a t dethronisere den positive Ret, hvor denne for stæ rk t afveg fra de For­ dringer, Philosophien i den oprindelige forud for al Retsorden værende, evige og uforanderlige, Fornufts Navn meente a t m aatte stille p. Denne Retning fandt 6 Man drøftede i Slutningen af forrige Aarh. jævnlig det Æmne, om Lovgiveren overhovedet gyldigen kunde fore­ tage Forandringer i Naturretten. Om end dette dog af de fleste besvaredes bekræftende, var det derimod det Regel­ mæssige, at Naturretten opstilledes som subsidiair Rets­ kilde, af nogle endog saaledes, at man recurrerede til den, saasnart udtrykkelig Lovhjemmel manglede, af andre dog kun saaledes, at den benyttedes, naar heller ikke Lov­ eller Retsanalogi gav nogen Løsning paa Spørgsmaalet;