ASØrstedsBetydning
35 Ret, men gaae ud paa a t vise, hvad der, efter Fornuft og Eifaiing, buide gjøres gjældende enten i Alminde lighed eller under visse Forudsætninger“ , og han til- føier1), a t G. H u g o ’s Philosophi over den positive R e t2) „i in tet Tilfælde maatte være Maalestokken for den oven paapegede Videnskab (Retsphilosophien)“, idet han bebreider denne Forfatter, hvis Methode han iøvrigt sæ tter høiere end Naturretslærernes, a t han, „dels af Uvillie over den Ensidighed, hvormed Natur retslærerne opstillede meget som grundet i en absolut Fornuftnødvendighed, skjøndt de blot havde hentet det fra de givne Retstilstande, og det uden a t være træng t ind i deres Væsen, men ogsaa af Mangel paa en dyb og alvorlig Sands for Menneskehedens høiere i ormaal, blev bragt til næsten a t indrømme enhver Retsindretning eller Retstilstand, som i en eller anden noget betydende S ta t havde vundet Fasthed, lige Be rettigelse“ 3). 0. var saaledes ikke blot ved sin practiske Natur og sin sunde Retssands, men ogsaa ved en gjennem Studium og Tænkning erhvervet videnskabelig Over bevisning tilstrækkeligt væbnet mod de Feil og Mis gi eb i Behandlingen af den positive Ret, som hang sammen med hin Opfattelse, hvorefter man begynder med a t sæ tte en ud af den Philosopherendes eget Ho ved tagen Retstheori som den til alle Tider og Steder gjældende høieste Fornuft, og derefter forlanger, a t den virkelige Verden skal rettes og dømmes i Forhold til den, og ikke blot lader dette gjælde som en speculativ 0 1- c. s. 149. ) H u g o ’s Retsphilosophi udgjør en Del af lians oftere op lagte „Civilistischer Cursus“. ") Herved sigter 0 . bl. a. til hans Hævdelse af Slaveriet og Polygamiet som naturlig berettigede Institutioner. 3 *
Made with FlippingBook