ASØrstedsBetydning

87 ogsaa Yei til os. E t godt Exempel herpaa giver en Tale, som holdtes af C. F. L a s s e n 1) ved det juridisk- practiske Selskabs Aabning i Aaret 1800 (trykt i Rahbeks Minerva for April 1800). Men som det videst gaaende maa nævnes, a t N ø r r e g a a r d i sine Fore­ læsninger over den danske og norske private Rets første G-runde opstillede som en Regel, hvorefter Strid mellem Love skal afgjøres, a t de naturlige Love maa foretrækkes for de borgerlige, en Sætning, som 0. klart og kort tilbageviser i Supplementet til Nørregaard 1ste B. S. 108. Endnu i Aaret 1816 gjenlyder denne Opfat­ telse i ovennævnte Lassens, iøvrigt sindrigt og skarp­ sindigt udpenslede, Afhandling om Lovfortolkning i Nyt juridisk Archiv 16 B. S. 99—108. Yel gaaer han ikke saa vidt a t tillægge den naturlige Ret Magt til a t ophæve den positive; men han er dog helt inde paa den Betragtning, a t Fortolkningen af de positive Love under visse Betingelser „kan begrundes ved den af Fornuften foreskrevne, for alle S tater gjældende Lovgivning“. „At der nemlig virkelig gives Retsregler, som uden a t være forsynede med ny San etion af nogen positiv Lovgiver, maa tillægges Gyldighed“ , betragter han „som noget, der ikke trænger til a t bevises“. ,Men dersom der nu saaledes gives en almindelig Lov­ givning, der har sin Auctoritet fra sig selv, saa er det denne sidste Regel fandt Optagelse i den østerrigske bor­ gerlige Lovbog af 1811 § 7, jfr. Unger Østerreichisches allg. Privatrecht I. § 11 For Criminalrettens Vedkommende, hvor den samme Tendents endnu stæ rkere gjorde sig gjældende, kan henvises til en særdeles interessant og ud­ førlig Udvikling af R. Loening i Zeitschr. f die gesamm. Strafrechtsw issenschaft III 288, 296, 305 o fl. St. 9 Denne ø rsted s Samtidige var født 1776, blev 1800 Assessor i Hof- og Stadsretten, 1813 Assessor i Høiesteret, i hvilken Stilling han forblev lige indtil 1858. Han døde 1860.