ASØrstedsBetydning

80 hvori 0 . slog ind, laa for ham baade en Begrændsning og en Styrke. En Begrændsning, forsaavidt som det maa føles som en Nødvendighed af den, der vil philosophisk begrunde Retsinstitutionerne og ikke blot tage dem som historiske Kjendsgjerninger — og 0 . vilde ikke give Afkald paa en philosophisk Be­ grundelse f.Ex. af Strafferetten og Eiendomsretten — a t gaae ud fra en Totalopfattelse, ud af hvilken de en­ kelte Sætninger deduceres og til hvilken alle vundne Resultater pege tilbage1); en Styrke, forsaavidt som de enkelte Undersøgelser og Reflectioner, der hvile i den sunde Menneskeforstands Opfattelse af Livsforhol­ dene og ere prægede af en fin Tact og Sands for det Rette og skarp Dialectik i det enkelte, altid ville faae en Værdi i sig selv, der ikke staaer og falder med et speculativt System, som forkastes af den næste Slægt og for den har tab t al overbevisende Kraft. Det turde derfor være, a t netop den Omstændighed, a t 0. i sin egentlige juridiske Forfattervirksomhed ikke stod under Indflydelse af noget bestem t philosophisk Sy­ stem, er en vigtig Aarsag til, a t hans Behandling af de retlige Problemer har et saa sto rt blivende Værd og en bestandig vedvarende Brugbarhed for Retsviden­ skaben. A t 0. hele sit følgende Liv igjennem blev staa- ende paa det her skildrede Standpunct, hvorefter det ledende Princip i Retslæren ikke skal søges i noget speculativt System, men i den udviklede og oplyste Forstands frie Reflection over de menneskelige For- !) Her kan henvises til F. C. Bornemanns Kritik af Ørsteds Straffetheori i Saml. Skr. 3 B. Tillæg I. p. XXXI, ved hvilken dog den historiske Bemærkning maa g.jøres, a t ø . ikke kunde siges længere at være gjennem trængt af den transcendentale Idealisme, da han frem satte sin Straffe­ theori.