ASØrstedsBetydning

31 hold og den moralske og religiøse Bevidstheds Be­ dømmelse af de historisk givne Institutioner, frem- gaaer paa det klareste, naar man sammenligner saavel de i ovennævnte tre Afhandlinger udtalte Anskuelser som hans i andet Bind af Eunomia udvikledeStraffetheori (fra Aaret 1817) rned den Skildring, han i sin Alder­ dom giver af den Methode, der efter hans Overbevis­ ning hør følges i Retsphilosophiens Behandling 0- Man vil da finde, a t Grundtanken er den samme. „En saadan Retsphilosophi, som jeg tænker m ig ,“ — siger han 1. c. — „skulde behandle alle de vigtig­ ste Retsforhold, saaledes som de fornuftigvis bør ord­ nes, saavel af Hensyn til a t sikkre alle Individers Fri­ hed og Personlighed, som til Befordring a f Samfundets fremskridende Velbefindende, og det ikke blot sand- selig taget, men og forsaavidt det bestaaer i de høiere Livsgoder. Den havde ikke blot a t befatte sig med det, der ved Lov bliver a t anordne med Hensyn til det indbyrdes Forhold mellem de enkelte, men den skulde og fremstille den re tte Ordning af de Indret­ ninger, hvorved Samfundet skal forskaffe enhver en tilbørlig og sikkret Retstilstand. . . .V e d enhver Ma­ teries Behandling burde det Almengyldige udhæves, og det saaledes, a t det gaaer foran det, som med Hensyn til de forskiellige Tilstande og Forhold kan blive a t bestemme paa forskiellig Maade. Men til det Almengyldige vilde ikke blot høre det Lidet, som kan siges a t være nøie bestem t ved en ren Fornuft- nødvendighed, men ogsaa alt, hvad der under den Civilisationsgrad, der hersker i alle nogenlunde udvik­ lede Stater, maa gjælde overalt . . . En Retsphilosophi^ som den, jeg tænker mig, vilde i en nogenlunde grun­ dig Behandling vistnok paa en ganske anden Maade 3) Af m it Livs og min Tids Historie 1 B. S. 146 ff.