ASØrstedsBetydning

29 sultater, hvori han ikke kunde see andet end Opløs­ ningen a f al sædelig og borgerlig Orden. Efter a t være bleven færdig med sine Ungdomsbestræbelser under den transcendentale Idealismes Banner førtes 0 . efterhaanden mere og mere over i den positive Christendom1), og en paa denne bygget Livsanskuelse blev for ham den underforstaaede eller stiltiende for­ udsatte Grundopfattelse, ud fra hvilken han betragtede de ethiske og retlige Problemer. Han gjorde ikke mere noget Forsøg paa a t danne sig et speculativt System paa philosophisk Grundlag. Dette opgav han, dels fordi han ikke længere havde Troen paa, a t den Opgave overhovedet lod sig lø se2), dels fordi han i al Fald ikke følte Kald hos sig i den Retning3). Uden ganske a t ophøre med a t sysselsætte sig med philoso- phiske Spørgsmaal og a t følge Udviklingen i Al­ mindelighed, deltog 0. herefter kun mere leiligheds- viis i den philosophiske Debat. Det vigtigste i saa Henseende er hans Indlæg i den ved en Afhand­ ling af Prof. H o w i t z i Aaret 1824 vak te Strid om Villiens Frihed4). I den mere eclectiske Retning, 9 Jfr. hermed Af mit Livs og min Tids Historie 3 B. S. 303 ff. 2) „Troen paa Systemerne havde tabt sig, navnlig hos dem, der til hin Tid her i Landet sysselsatte sig med philoso­ phiske Studier,“ hvorved han sigter dels til N. T re- s c h o w og S ib b e rn , dels til M y n s te r, H. C. Ø rs te d , og P o u l M ø ller, jfr. Af m it Livs og min TidsHistorie 3 B S. 324. :!) „Jeg vil ellers gjerne troe, at der af Anlæg for Philoso- phien kun har været givet mig det logiske og moralske Element, men ikke det egentlig speculative,“ jfr. 1 c. 1 B. S. 40, jfr. S. 117. 4) See Jur. Tdskr. 8B. a. S. 118 ff, 10 B.a. S. 1 ff.Om denne Strid vil det Nærmere være at bemærke under Ørsteds Fortjenester af Strafferettens Udvikling.