ASØrstedsBetydning
26 .Retsordenens Virksomhed, forsaavidt det er gjørligt at sørge derfor ved en af en almindelig Kraft ledet Sam fundsvirksomhed, og a t derfor hverken det, der uden for Sikkerheden hører til fælleds Lyksalighed, og heller ikke Menneskets høiere Øiemed, altsaa ikke Sædelig hed og Religion, hvis indbyrdes uadskillelige Forbindelse med stor Styrke paavises, derfra bør udelukkes. Den før ste og vigtigste Grund hertil er, a t selv detFormaal, hvor til hine Lærebygninger indskrænke Retsordenen, ikke lader sig gjennemføre ved det Middel, som er det eneste, de kiende, nemlig physisk eller psychologisk Tvang. I denne Henseende kritiserer 0. den Fichteske Forestilling, a t Staten kan tilstrækkeligt garantere Retsordenen blot ved et vel udtænkt System af Straffe- og Politiforholds regler, og a t der i saa Henseende ikke behøves nogen moralsk eller religiøs Forudsætning hos den enkelte Statsborger. Navnlig blev det for Strafferettens Ved kommende, dog mere af visse af Fichtes Tilhængere end a f ham selv*), gjort gjældende, a t der kun udfor- dredes det ene som Grundlag for en Straffetheori, a t ingen ifølge Egennyttens Princip vil skade sig selv, idet der da kan bygges paa, a t naar der for enhver Lovovertrædelse bestemmes et Straffeonde, som op- veier den sandselige Tilfredsstillelse eller Fordel ved a t overtræde Loven, og naar der gjennem gode Politi- og Retsindretninger tilveiebringes fuld Sikker hed for, a t ingen Lovovertrædelse hengaaer ustraffet, vil der faaes en af al Moralitet uafhængig, mathema- tisk Vished for, a t Loven ikke bliver overtraadt. Imod hele denne Opfattelse indvender O., a t selv om ) Det prægnanteste Exempel i saa Henseende afgiver v. AI m e n d in g e n , jfr. Eun. 2 B. Fortalen p. IX og X, Af mit Livs og min Tids Hist. I. S. 138; men ogsaa F e u e r- b a c h hører herhen.
Made with FlippingBook