ASØrstedsBetydning

25 da let kunde tilintetgjøre den private Eiendomsret *). løvrigt fandt 0 . i sin senere Virksomhed som Kgl. Commissarius ved Stænderforsamlingerne oftere Ledig­ hed til a t komme tilbage til disse Grændsespørgsmaal og værge sig mod Beskyldningen for letsindigen a t ville, gribe ind i Eiendomsretten, idet han fordetmeste befandt sig paa deres Side, som i saa Henseende holdt igjen, og det faldt da ofte i hans Lod a t maatte frem­ hæve, a t Samfundets Vel kræver, a t enhver tryg t kan stole paa uan taste t a t beholde sin Eiendom, der i sidste Instan ts vil sige Frugterne af hans Flid og Ar- beide, og a t dette ogsaa maa indbefatte Retten til a t raade over sin Eiendom ved Overdragelse til andre2). Den anden Afhandling om Forholdet mellem Staten og Religionen indeholder efter 0 / egne Udtalelser hans „vigtigste Udvikling af de Grunde, der havde bestemt ham til a t opgive den fra den Bearbeidelse af Natur­ retten efter Kantske Grundsætninger, som i saa mange Aar havde beskjæftiget de Philosopherende, udgaaede og siden af Kant sel v dog i en anden Skikkelse vedkjendte, men af Fichte ret i sin Yderlighed gjennemførte Tanke om en afsondret Videnskab, der a priori og uafhæn­ gig af Moral og Politik skulde give nøiagtigt bestemte Regler for et Tvangssystem, hvorved den udvortes Retsorden mellem samlevende Mennesker skulde op­ retholdes.“ Overfor denne Opfattelse, hvorefter man indskrænker Retsordenen og dens Organ Staten til Betryggelsen af ethvert Enkeltvæsens Frihed, betragtet blot fra den negative Side, hævder 0., a t alt, hvad der hører til a t begrunde et værdigt og lykkeligt ind­ byrdes Samliv mellem Menneskene, bør optages i ') Saaledes Schlegel, hvis Indsigelse omtales i Hdbg S B. S. 518. 2) Jfr. Skriftet om Udkastet til Grundlov og Valglov 1. c.