ASØrstedsBetydning

209 Retten strækker sig, og navnlig har han opstillet og begrundet den Mening, som senere altid er bleven fulgt i Danmark1), nemlig a t Sagførernes Eneret kun strækker sig til a t give Møde i Retten for andre, men a t det derimod ikke kan formenes Parterne a t lade Indlæg og andre Processkrifter forfatte af hvem de ville, naar de kun produceres i Retten enten af Parten selv eller en til a t gaae i Rette for ham ved den paa- gjældende Domstol berettiget Person. Endvidere har 0. i sine Bemærkninger om Fuldmagt i Hdbg. 6 B. paa flere Steder berørt Spørgsmaal, som ere af Vig­ tighed med Hensyn til Sagførere. Saaledes angaaende hvorledes en Sagfører skal legitimere sig som antaget til a t føre en Sag, 1. c. S. 32, angaaende Udstræk­ ningen af det Mandat, som i Mangel af udtrykkelig Tilkjendegivelse maa antages a t være givet Sagføreren, 1. c. S. 35, angaaende Sagførerens Ret til a t substituere en anden i sit Sted, 1. c. S. 42, om Sagføreres Sa­ lair, 1. c. S. 47, og i alle disse Puncter har han fjernet ældre Misforstaaelser og givet en Løsning af Spørgs- maalene, der har fundet Bifald hos senere Forfattere. Til Læren om Værnething har 0. ydet et vigtigt Bidrag i en udførlig Afhandling fra Aarene 1819 og 1820 angaaende „det Værnething, hvorved Forbrydelser bør paatales og paakjendes“ i N. jur. Arch. 29 B. S. 218 ff. og 30 B. S. 189 ff. Førend den Tid var der ikke gjort noget Forsøg paa a t opløse de Vanskeligheder, som Lovstedernes Indhold frembyder, Vanskeligheder, som de ældre Forfattere end ikke syntes a t have bemær­ k e t2). Ifølge en ældre Terminologi, der hyppigt be­ nyttes i Lovgivningen, tager 0. Ordet Værnething i 0 I Norge har en anden Opfattelse gjort sig gjældende, jfr. Schweigaards norske Proces 1 B. S. 126. 2) Jfr. saaledes Nørregaard § 1637. A. S. Ørsteds Betydning. 44