ASØrstedsBetydning

208 sv a re t1). A t der ved Siden af disse almindelige Reg­ ler om Dommeres Ansvar er givet en Del særegne For­ skrifter, som ubetinget sætte S traf for enkelte bestemte Forglemmelser eller Forsømmelser, f. Ex 1. 5. 8, 13, 19, Frd. 3 Juni 1796 §§ 33 og 35 o. fl., er naturligvis ikke overseet, men ogsaa disse ere gjorte til Gjen- stand for Behandling, og deres Indhold og Rækkevidde omhyggelig bestemt. I Slutningen af den citerede Af­ handling behandles det practisk vigtige Spørgsmaal, hvorledes det forholder sig med Bevisbyrden i Sager, hvor Erstatning søges hos en Retsbetjent i Anledning af begaaede Feil i hans Embedsforretningers Udførelse, og det paavises i saa Henseende, a t ogsaa her den almindelige Regel maa gjælde, hvorefter det ikke er nok, a t der sees a t være begaaet en tilregnelig Feil a f Dommeren, som ifølge sin almindelige Beskaffenhed er egnet til a t paadrage Erstatningspligt, men det maa være dens Sag, der søger Erstatning, a t bevise, a t den lidte Skade virkelig kan henføres til den begaaede Feil som dens Aarsag, og det kan ikke paahvile den feilende Retsbetjent a t bevise, a t der ingen Causalitets- forbindelse er mellem Feilen og den indtraadte Skade, medmindre særlige Lovbestemmelser opstille en For­ modning i denne Retning. Angaaende Rettergangsfuldmægtige og navnlig Sagførere har 0. paa flere Steder havt Leilighed til a t gjøre Bemærkninger, som have faaet Indflydelse paa Doctrin og Praxis. Saaledes har han i en af ham affattet Hof- og Stadsrets-Betænkning fraA a ret 18072) nærmere udtalt sig angaaende det practisk vigtige Spørgsmaal, hvor­ vidt Sagførernes Eneret til a t udføre andres Sager for 9 Jfr. en Afhandl, i Arch. f. Retsv. 5 B. S. 491 ff. 2) T rykt i Arch. t. Retsv. 6 B. S. 394 ff.

Made with