ASØrstedsBetydning

210 clen videre Betydning, hvorefter det indbefatter Special- jurisdictionerne, forsaavidt de ere begrundede i Hensyn til Personerne; hans Afhandling medtager derfor Spørgsmaalet om Omfanget af geistlig og militair Jurisdiction saavelsom de saakaldte personlig privile­ gerede Yærnething i egentlig Forstand ifølge D. L. 1. 2. 11 og 12. Efter a t have forudskikket nogle Bemærkninger af mere almindelig historisk Natur om de Synspuncter, som gjore sig gjældende ved Bestemmelsen af Stedet, hvor en Forbrydelse bør paatales, underkaster 0. For­ skrifterne i Chr. 5. Lov, navnlig 1. 2. 19 og 24, en nøjere Undersøgelse, idet han dels oplyser Forholdet mellem disse Artikler indbyrdes og bestemmer dette derhen, a t 1. 2. 24 kun angaaer det Tilfælde, a t Til­ talte er fængslet, hvorimod 1. 2. 19 og det der omhand­ lede Valg mellem Gjerningsstedet og Hjemstedet finder Anvendelse overalt, hvor Tiltalte ikke er arrestabel, selv om Sagen efter den nyere Lovgivnings Begler forfølges af det Offentlige, dels paaviser han de For­ tolkningsvanskeligheder, som navnlig 1. 2. 24 frem- byder, forsaavidt som det kunde synes, a t Slutningen af Artiklen forudsætter Paagribelsesværnethinget, medens Begyndelsen af den foreskriver Gjerningstedets Yærne­ thing, hvilke Vanskeligheder dog for Danmarks Ved­ kommende ere hævede ved Frd. 3 Juni 1746 § 4, me­ dens der derimod, da denne Frd. kun gjælder for Dan­ mark, kunde rejses Tvivl for Norges Vedkommende; dernæst paavises det, a t der, uanset Beglen i 1. 2. 24 og Frd. 1746 § 4, dog gives visse Tilfælde, hvor Paagribelsesstedets Værnething efter Sagens Natur og Lovgivningens'Forudsætninger kommer til Anvendelse, nemlig naar det er factisk uvist, i hvilken Jurisdiction Forbrydelsen er begaaet, og naar Forbrydelsen er be- gaaet udenfor Landets Grændser, men dog skal paa