ASØrstedsBetydning

203 6 B. 1. c. denne Anskuelse og hævdede, dels a t det ikke var muligt a t komme fra, a t Instruxerne af 1795 og 1798 indeholdt en virkelig authentisk Fortolkning af den ældre Lovgivnings Bestemmelser, i hvilken Henseende han bemærkede, a t D. L. 1. 2. 8 ikke var nævnet som det Lovbud, der umiddelbart indeholdt den bindende Forskrift, men kun som et Lovbud, hvori den herskende Regel var forudsat, hvorhos han op­ lyste, a t det ogsaa er historisk vist, a t det var Hen­ sigten a t afgjøre Spørgsmaalet i Almindelighed ved de nævnte Instruxer, dels at, selv om man ikke havde havt den i dem indeholdte Udtalelse af Lovgiveren, maatte dog det samme Resultat antages som det med Sagens Natur stemmende, der derfor maatte gjælde, naar ikke Lov­ givningen fastsatte noget andet. S tø tte t paa Ø.s Au­ toritet blev denne Opfattelse den gjældende Ret indtil Grundloven af 5 Juni 1849x). I Forbindelse hermed undersøger han nærmere, hvad der skal forstaaes ved „Øvrigheds-Embede“, og medens han paa den ene Side herfra udelukker Kongen og hans nærmeste raadgivende Myndighed, Geheimestatsraadet, gjør han paa den an­ den Side opmærksom paa, a t ikke ethvert Embede falder ind under Begrebet Øvrighed, og a t derfor den, der er forurettet af en Embedsmand, ikke er udeluk­ ket fra a t søge Domstolenes Hjælp, naar det ikke har været en Øvrighedsmyndighed, som blev ud­ øvet. Angaaende Dommere og disses Egenskaber med­ deler 0. i Forbigaaende adskillige Bemærkninger i Hdbg. 3 B. S. 11 ff. og S. 29 ff., hvor han taler om Embedsmænd i Almindelighed. Særlig fremhæver han, hvad der dengang ikke var almindelig er-

9 Jfr. Matzens Statsforfatningsret 3 D. S. 191 ff.