ASØrstedsBetydning

Tilfælde, hvor et specielt Rescript eller en speciel Re­ solution maa antages a t indeholde Hjemmel for en almindelig Retsregel, gjældende ogsaa uden for det Omraade, hvorfor den specielle Bestemmelse er givet, kom han udførligere tilbage til Sagen i Hdbg. 3 B. S. 15 fif, og endvidere i Hdbg. 6 B. S. 532 ff. Overfor den Uklar­ hed, som tidligere herskede paa dette Omraade, har han p a av ist, a t Tvivlen ikke angaaer Øvrighedens Selvstændighed, forsaavidt den holder sig indenfor sin Myndigheds Grændser, thi derom kan ingen Tvivl være, a t Domstolene ikke kunne udøve nogen censu­ rerende Bedømmelse i saa Henseende, da dette vilde være ensbetydende med a t stille Øvrigheden i . det Hele under Domstolene, men a t Tvivlen angaaer Spørgsmaalet om, hvem det tilkommer a t afgjøre, om Øvrigheden har overskredet Grændserne for sin Myndighed til Forurettelse for en Privatperson. Derom kunde der vel forhen være Tvivl1), men ved den i de nævnte Magistratsinstruxer af 1795 og 1798 givne Fortolkning af D. L. 1. 2. 8, N. L. 6, blev det afgjort, a t Kongen vil forbeholde sig selv a t afgjøre saadanne Conflictspørgsmaal, hvorved ikke er udelukket, a t han i det enkelte Tilfælde kan tillade eller endog ud tryk ­ keligt henvise til Afgjørelse ved Rettergang, naar vedkommende Private andrager herom. Yel blev det bestridt, a t de nævnte Instruxer virkelig indeholdt en bindende Afgjørelse af Spørgsmaalet, og i Følge heraf blev det paastaaet, a t Domstolene maatte have beholdt den dem ifølge den ældre Tingenes Orden formentlig til­ kommende Ret til a t afgjøre Spørgsmaalet i Relation til den klagende Private, men 0. imødegik navnlig i Hdbg. 202

]) Jfr. herved Aschehoug Norges nuværende Statsforfatning 3 B. S. 330 ff.