ASØrstedsBetydning
201 Denne for den personlige Frihed meget ugunstige An skuelse modsiger 0., og han godtgjør, a t den ikke har Medhold hverken i Lovene eller i Sagens Natur, lige som den heller ikke, saaledes som Hurtigkarl synes a t mene, følges i P rax is.x) Derimod tager 0. Ordet for den stø rst mulige Frihed i Bedømmelsen af det Spørgs- maal, om Sigtede bør fængsles, eller om han kan løs lades mod Sikkerhedsstillelse, ligesom han fremhæver, a t der ofte, endog uden speciel Sikkerhedsstillelse, i Sigtedes hele Stilling og Forhold kan ligge en tilstrække lig Betryggelse for, a t han bliver tilstede. Angaaende de Æmner, som pleje a t henregnes til Processens almindelige Del, haves der kun nogle en kelte Afhandlinger af 0., men derimod flere spredte Bidrag rundt om i hans Skrifter, saa a t det i det hele taget kan siges, a t han ogsaa i denne Gren af Viden skaben har ydet betydelige Bidrag til dens Udvikling. Forholdet mellem Øvrigheden og Domstolene har han behandlet i Begyndelsen af Hdbg. 3 B., og bl. de herhen hørende Materier har han navnlig sysselsat sig med det bekjendte Spørgsmaal, om Anker over, at Øvrigheden har overskredet Grændserne for sin Myn dighed, kunne indbringes for Domstolene af den Privat mand, som anseer sig for krænket ved Øvrighedens Foretagender. Efter a t han først i Forbigaaende havde udtalt sig om Spørgsmaalet i Jur. Tdskr. 3 B. 2 H. S. 11— 12, hvor han havde anført Instruxerne for Kjøbenhavns Magistrat af 28 Aug. 1795 § 29 og for Magistraten i Christiania af 14 Sept. 1798 § 26 som Exempler paa 3) Jfr. HdBg. 6 B. S. 373 ff.
Made with FlippingBook