ASØrstedsBetydning

199 Han hævdede saaledes Grundsætningen om Domsto­ lenes Uafhængighed paa deres Omraade, en Sætning, der vel nok i sin Almindelighed var anerkjendt alle­ rede dengang, men dog ikke fulgt ud accepteret i alle dens Conseqventser. Det blev saaledes anset for tvivl­ somt, om Domstolene, naar Øvrigheden havde sa t en Person under offentlig Tiltale for et Forhold, som ikke egnede sig hertil, ikke alligevel m aatte være forpligtede til a t paakjende det. I en Afhandling i Jur. Maanedstid. f. 1803, 3 H. S. 293 godtgjorde 0. imidlertid, a t dette var grundet i en Misforstaaelse af Øvrighedsmyndig­ hedens Uafhængighed af Domstolene, og a t Retten ved a t afvise en saadan Sag ikke vilde overskride Grænd- serne for sin Myndighed, en Tanke, som kan gi­ ves Udtryk ved „at frifinde for Justitiens Tiltale“, hvilken Form han selv senere som Medlem a f Hof- og Stadsretten bragte i Forslag i sine Yota, og det blev fremhævet af ham, a t det Anførte maa gjælde, hvad enten Befalingen til Justitssags Anlæg er udstedt af den sædvanlige øvrighed eller af Cancelliet, ja om end den i enkelte Tilfælde maatte være givet af Kongen selv eller ad mandatum regium, th i selv der kan den blot antages a t gaae ud paa Sagens Forfølgning, men ikke paa a t binde Domstolene i deres Paakjendelse; kun naar det med Hensyn til en fra Kongen udgaaet Actionsordre m aatte være klart, a t Meningen virkelig er i det foreliggende Tilfælde a t gjøre en Undtagelse fra Lovenes almindelige Bydende, stillede Sagen sig anderledes. 0 Omvendt hævdede 0 . overfor derom herskende . Tvivl, a t naar Domstolene i Domme eller Kjendelser forbeholde Justitiens eller overhovedet det Offentliges 0 Jfr. Af m it Livs og min Tids Historie 1 B. S. 213 ogHdbg. 3 B. S. 18 ff. sam t de der citerede Steder.