ASØrstedsBetydning

198 ning anlægges mod Lovens Overtrædere, forsaavidt det ikke særlig er anordnet, a t de skulle behandles politiretsvis O, og a t det i saa Henseende ikke kommer an paa, om der under Sagen kan blive Spørgsmaal om en større eller - en mindre Straf, — en Opfattelse, som siden har været antaget af alle —, var det dog ikke hans Mening, a t det skulde være uden al Indfly­ delse paa en Justitssags Behandling, 0111 Sigtede der­ under er arresteret eller ikke. Ligesom det allerede ovenfor er bemærket, a t det, naar-Sigtede ikke er arresteret, kunde beroe med Defensors Beskikkelse, indtil det viste sig, om han selv vilde sørge for sit Forsvar, saaledes var det ikke heller Meningen med den anførte Betænkning a t paastaae, a t der i de Sager, hvorunder der blot var Spørgsmaal om Bøder, kan bruges de samme Tvangsmidler for a t skaffe den Paagjældende til Stede eller bringe ham til a t svare paa de forelagte Spørgsmaal som i mere betydelige Sager.2) Angaaende Forholdet mellem Øvrigheden, navnlig i dens Egenskab som Anklagemagt, og Domstolene bidrog 0. til a t skaffe Klarhed paa flere Puncter. Navnlig indskærpede han, a t den Omstændighed, at Øvrigheden foreløbig har taget en eller anden Beslut­ ning i et. Anliggende, hvis endelige Afgjørelse ikke tilkommer den, ikke kan hindre Domstolene i, naar Sagen forelægges dem, a t afgjøre den efter deres Op­ fattelse af Lovene, selv om de herved komme til et Resultat, som staaer i Strid med Øvrighedens Mening. p Om Begrebet Politisager udtaler 0. sig paa flere Steder, jfr. saaledes Hdbg. 3 B. S. 110 ff., Jur. Arch. 29 B. S. 174. 2) Angaaende en urigtig Anvendelse af Rscr. 23 Oct. 1795, se Jur. Arch. 11 B. S. 77 og Arch. f. Retsv. 3 B. S. 270 samt Jur. Tdsk. 5 B. .2 H. S. 20.