ASØrstedsBetydning

197 hvilket ogsaa gjentages i § 27, og denne Forudsætning, mente man, fortsættes gjennem alle de følgende Paragrafer. A t Cancelliet ogsaa var inde paa a t op­ stille en Adskillelse mellem Delinqvent- og Justits­ sager, synes a t fremgaae af Cancelliskrivelse af 17 Juni 1807. Om dette vigtige Æmne fik 0. Lejlighed til at y ttre sig i en af ham forfattet Betænkning, som i Aaret 1810 afgaves af Hof- og Stadsretten nærmest an- gaaende det Spørgsmaal, om der i enhver af det Offentlige anlagt Sag skal beskikkes Tiltalte en De­ fensor. 0 I denne Betænkning gjendriver 0. den ældre Opfattelse, hvorefter der gjordes Forskjel mellem større og mindre offentlige Straffesager, og han paaviser, a t der ikke er nogen Grund til a t indskrænke de i Frd. 8 Juni 1796, 9 Cap., givne Regler til Sager, hvori den Sigtede er fængslet. Heller ikke gives der noget andet Kriterium, hvorefter man uden fuldstændig Vil- kaarlighed kan dele de offentlige Straffesager i de større, som kunde benævnes Delinqvent- eller Misgjer- ningssager, og de mindre, som kunde benævnes blotte Justitssager. Derfor kom 0. ogsaa til det Resultat, a t der a f Øvrigheden bør beskikkes en Defensor for enhver, der af det Offentlige tiltales for en Overtræ­ delse af Straffelovene, som ikke kan henføres til Politiforseelser, saafremt han ikke selv vil og kan be­ sørge sit Forsvar, dog a t det, hvor han ikke er fængslet, ej er fornødent strax og ved Actors Udnævnelse til­ lige a t beskikke en Defensor, men a t dette kan ud­ sættes, indtil det erfares, om den Tiltalte ikke paa anden Maade selv besørger sig forsvaret. Uagtet 0. saaledes opstillede den Sætning som Hovedregel, a t de samme Procesformer benyttes i alle Sager, som ved Justits- og Politivæsenets Foranstalt­ 9 T rykt i Jur. Arch. 26 B. S. 142 og i Arch. f. Retsv. 6 B. S. 407.