ASØrstedsBetydning

196 indhentet, ogsaa i Principet havde været enig deri, ja , endog vilde gaae noget videre, fik Cancelliet dog senere Betænkeligheder, og Sagen blev sluttelig hen­ lagt uden a t blive forelagt Kongen1). Imidlertid maa det vel erindres, a t 0. i denne Forbindelse kun taler om det legislative Spørgsmaal om Tilstedeligheden af a t nedsætte de sædvanlige Straffe paa Grund af ufuld­ stændig Tilregnelighed; thi med Hensyn til den gjældende Ret havde han netop bidraget væsent­ lig til, a t Antagelsen af en saadan Mellemvej, som havende den juridiske Conseqvents imod sig, blev for­ k a ste t baade i Theori og Praxis, hvor man til en vis Periode havde kjendt Exempler paa den, og heri foran­ drede han ikke sin Mening, hvorfor ogsaa F. C. Borne- mann i Saml. Skr. 3 B. S. 2 1 9 -22 endnu betragter ham som Repræsentant for den Mening, der udeluk­ kede Begrebet ufuldstændig Tilregnelighed i den da gjældende Ret.. Ved Begyndelsen af dette Aarhundrede herskede der endnu Usikkerhed mellem Juristerne angaaende det Omraade, inden hvilket de egentlig criminalpro- cessuelle Regler skulle være gjældende, idet nogle indskrænkede dem til Forbrydelser af det mere bety­ delige Slags. Man gjorde Forskjel paa Delinqvent- og Justitssager og mente, a t hine Regler, navnlig saaledes som de vare opstillede i Frd. 3 Juni 1796, 9 Cap., kun angik de første. Herved støttede man sig navnlig paa, a t Frd.s § 25, der staaer i Spidsen for samtlige Bestemmelser om Misgjerningssagers Forfølgning, gaaer ud fra den Forudsætning, a t den Sigtede er fængslet, l ) Jfr. Af mit Livs og min Tids Historie 1 B. S. 226—27, Cskr. 11 Mai 1833 samt Cancelliets Archiv. Først ved Straffelovens § 39 realiseredes Tanken, men iøvrigt i en større Udstrækning, end 0. vilde tilstede.