ASØrstedsBetydning

naar ingen legemlige Sygdomssymptomer forefindes, er aldeles i sin Orden, a t Domstolene afgjøre slige Til­ fælde uden nogen Mellemkomst af Læger, og a t de, sely om Lægeskjøn er indhentet, ikke kunne være bundne ved dette, hvorfor han anser det for en Fejl i den nyere Rettergangsbrug, a t man tillægger Lægerne en altfor afgjørende Indflydelse paa disse Spørgsmaals Afgjøi else. Imidlertid erkjendte han dog i det nævnte Skrift fra sine sidste Leveaar, a t man her befinder sig paa et uudgrundeligt Gebet, hvor der idelig vil herske Usikkerhed og Meningsforskjel, og a t det der­ for er naturligt, a t menneskekjærlige Læger og Dom­ mere ville være ængstelige ved a t udtale en Mening, som vilde føre den Anklagede paa Skafottet, saalænge der dog er nogen Uklarhed tilstede. „Denne i sig hæ­ derlige og prisværdige Følelse kan en ubøjelig Rets- rigorisme dog neppe nogensinde overvinde“, og derfor bør Lovgivningen efter hans Mening hellere lempe sig noget efter den. I Henhold til denne Betragtning havde han allerede som Medlem af Cancelliet taget Ordet for en Lovbestemmelse, som bemyndigede Domstolene til a t formilde den Dødsstraf, som ellers m aatte være fastsat, til Frihedsstraf, naar Omstændighederne give Grund til a t antage, a t Gjerningsmanden, skjøndtikke uden Bevidsthed om den foretagne Handlings Straf­ værdighed, dog ikke havde været i saadan Besiddelse af Fornuftens fri Brug, a t han ved dens Kraft var i Stand til a t beherske de Tilbøjeligheder, der havde ledet ham til Forbrydelsen. I Aarene 1833—35 blev Spørgsmaalet behandlet, men skjøndt Cancelliet oprin­ delig havde slu ttet sig til Forslaget om en saadan Lovbestemmelse, og Højesteret, hvis Betænkning blev ster eller Læger, men det philosophiske Facultet skulde afgjøre slige Spørgsmaal, jfr. 1. c. S. 223 Note. 13 ’ 195