ASØrstedsBetydning

194 ikke tilbøjelig til a t henregne til Afsindighed, forsaa- vidt som herved sigtes til en den crirainelle Tilregne­ lighed ophævende Tilstand, andet end de urolige ellei voldsomme Former og de med aabenbaie Yiangfoie. stillinger forbundne Former af Sindssygdom. Senere gik man til den modsatte Yderlighed og rejste Spørgs- maal om Tiltaltes Tilregnelighed i næsten ethvert Tilfælde, hvor fornuftigt Motiv til Gjerningen tilsyne­ ladende manglede, og der kom en Periode, hvor Læ­ gerne vare tilbøjelige til a t forklare Forbrydelserne af Monomanier'og opstille saadanne Begreber som Mord­ mani, Tyvemani o. s. v. (jfr. herom nogle betegnende Yttringer i Ugeskr. for Retsv. for 1880 S. 116). Om disse Forhold meddeler 0 . re t interessante Notit­ ser i Af m it Livs og min Tids Historie 1 D. S. 220 -29 . Han stillede sig - ligesom i det Hele Ju ­ risterne — i Modsætningsforhold til den altfor store Tilbøjelighed hos Lægerne til a t anse Peisonei, dei vare under Indflydelse af sygelig-urigtige Forestillinger, for utilregnelige, og han tiltræder for sit Vedkommende ganske den Opfattelse, som fulgtes af Domstolene, nemlig a t „hvor den formentlige Sindsforstyrrelse ikke staaer i Forbindelse med nogen Kjendsgjerning af legemlig Sygdom eller Desorganisation, ere Læ­ ger i Almindelighed ikke bedre end andre fornuf­ tige og oplyste Mænd i Stand til a t bedømme Spørgsmaalet, og a t navnlig de Dommere, som op­ tage Forhørene over den Paagjældende, maa kunne afgive et ligesaa sikkert Skjøn derover som en Læge, der har langt mindre Lejlighed til a t lære ham a t kjende, og navnlig end Sundhedscollegiet, der kun har Acterne a t gaae e fte r1)“. Han mener derfor, a t det,

’) Jfr. herved K a n ts besynderlige Mening, at hv erk en Juri