ASØrstedsBetydning

193 Parodoxie“ p, idet danske saavelsom tydske Jurister dengang syntes temmelig enige i den axiomatiske Forudsætning, a t det var Lovenes Sag nøjagtig a t be­ stemme Peglerne for Tilstrækkeligheden af et juridisk Bevis, og a t intet Bevis, som ej svarede til de saaledes nøjagtigt foreskrevne Pegler, maatte være fuldgyldigt, mindst hvor der spørges om a t fælde nogen som skyldig i en Forbrydelse. Derimod kunde han i Aaret 1831 paa det citerede Sted med P e tte udtale, a t Me­ ningerne siden den Tid noget havde forandret sig i denne Henseende. Vel kan han ikke endnu sige, a t „Flerheden af de Retskyndige ere bievne Tilhæn­ gere af Bevistheoriens Frihed, saaledes a t de for­ kaste alle lovbestemte Regler for det juridiske Bevis, men selv de, der ikke ere gaaede saa vidt, have dog størstedels anerkjendt, a t disse Regler maa have en meget stor Vidde og overlade meget til de Dømmendes Indsigt og Retfærdighed, og a t i Særdeleshed Loven ved Siden af de Bevismaader, som nogenlunde lade sig ordne ved faste Regler, f. Ex. Vidnebeviset, ogsaa bør lade det circumstantielle eller saakaldte kunstige Bevis gjælde, hvilket end ikke i den Grad, som hine, lader sig bestemme ved almindelige Regler, ligesom ogsaa de nyere Lovbøger, som den Tid vare udkomne i Tydskland, gaa ud fra samme Forestillingsmaade.“ Med Hensyn til Spørgsmaalet om den Sigtede s mentale Tilstand opstod der i ældre Tider langt sjeld- nere nogen Tvivl, end senere blev Tilfældet. Man var J) Egentlig h a r ø . allerede førend den Tid opstillet denne Me­ ning, thi Afhandlingen i Eunomial 1 B. om Forholdet mellem Staten og Religionen, hvori den findes fremsat udførligt, er efter hans Udsigende udarbejdet flere Aar, førend den offentliggjordes i Aaret 1807. Antydet er den allerede i Skriftet om Frd. 27 Septbr. 1799, der udkom i 1801. A. S. ørsteds Betydning. 13