ASØrstedsBetydning

192 for stod Striden fortrinsvis paa dette Punct. De betydelig­ ste Forfattere vedbleve længe a t fastholde den Betragt­ ning, a t Indiciebeviset indeholdt Mulighed for Fejlslutnin­ ger og aldrig kunde give mere end en ren subjectiv Vished, og a t det derfor var utilladeligt a t grunde en Domfældelse paa et saa usikkert Fundament p Andre vovede sig vel frem til a t antage, a t Indiciebeviset efter Omstæn­ dighederne kunde være tilstrækkeligt, men bandt dets Anvendelse til mangfoldige Begler og Betingelser2) hvoraf maatte følge, a t det kun sjeldent kunde komme til a t virke. Først langsomt og efterhaanden kom man saavidt, a t Indiciebevisets virkelige Jævn­ byrdighed med det directe Bevis blev anerkjendt.3) Det er derfor med fuld Ret, a t 0. i Jur. Tidsskr. 11 B. 2 H. S. 83 siger, a t han, længe førend det i Tydskland blev almindeligt, har forsvaret Nødvendigheden af det saakaldte kunstige eller circumstantielle Bevis, og a t han i Arch. f. Retsvidensk. 6 B. S. 211 Noten udtaler, a t da han i Jur. Arch. 13 B. i Aaret 1807 frem­ satte sin Opfattelse af den juridiske Visheds Natur, maatte denne næsten betragtes „som et Slags juridisk J) Jfr. saaledes K l e in s c h r o d i Arcliiv des Criminalrechts 4 B. 3 Stykke S. 70--74. 2) Her kan som Forløber nævnes allerede F i l a n g ie r i , der, foruden at opstille en Række Regler for Indiciebevisets Tilstrækkelighed, tillige fordrer, at der desuden maa være tilstede Dommerens subjective Overbevisning, jfr. hans System der Gesetzgebung (oversat paa Tydsk af Siebenkees) 3 Del, 3 Bog, 12, 13, 14 og 15 Capitel sam t Arch. f. Retsvidensk. 6 B. S. 221. 3) K le in s c h r o d kom til Anerkjendelse heraf og forandrede sin tidligere Mening, jfr. herom Jur. Tidsskr. 14 B. 2 H. S. 64. For Indiciebeviset udtalte sig ogsaa G lo b ig , S til b e l, F e u e r b a c h , T it tm a n n o. fl.