ASØrstedsBetydning

138 sagens Yærnething, Nødvendigheden af Modpartens og andres Tilstævning og Undtagelserne herfra, Vidne­ stævningens Indretning sam t Følgerne af Vidnets Ude­ blivelse, Æmner, der alle vare mere eller mindre util­ strækkeligt undersøgte tidligere. Ligeledes har 0. undergivet Spørgsmaalet om Fortolkningen af D. L. 1. 13. 21 og 22 en Revision, ved hvilken han vel kommer til det Resultat, som ogsaa hans nærmeste Forgjæn- gere have an taget, nemlig a t begge Artiklerne kun omhandle ærerørige og utilbørlige Yttringer om andre, men han stø tte r dette Resultat paa en ny Argumentation, idet han paaviser, a t de forhen anførte Grunde for Fortolkningen, idetmindste tildels, vare urigtige eller utilstrækkelige. Dernæst behandler han udførligt Spørgsmaalet om Indsigelsers Fremsættelse under Vidneførselen saavel fra Parternes som Vidnernes Side og i Forbindelse hermed Spørgsmaalet om Paaanke af Vidnedommerens i saadan Anledning afsagte Kjendel- ser sam t om Anvendeligheden af Frd. 17 Mai 1690 paa disse. Ligeledes gjennemgaaes omhyggeligt alle de Spørgsmaal, som angaaeVidnernesAfhørelse, Edfæstelse, Vidnesagens Beskrivelse og Slutning m. v. Endelig- undersøges, hvilke Virkninger Feil begaaede ved Things- vidners Optagelse have, og hvorledes den formelle Fremgangsmaade er, naar nogen vil anke over disse. I alle disse Puncter har 0. skabt en Doctrin, som i alt væsentligt er uimodsigelig og derfor optaget af de senere Forfattere, medens der før hans Tid saagodt som ikke forelaa nogensomhelst videnskabelig Behand­ ling af disse practisk vigtige Spørgsmaal.