ASØrstedsBetydning

Læren om Bevismidlet Syn og Skjøn er fremstil­ let i en Afhandling i Nyt jur. Arch. 5 B. S. 144—202 (fra Aaret 1813). Skjøndt af stor practisk Betydning var denne Materie kun ufuldkomment behandlet i Litera- turen førend Ø/s Tid, og en Mængde af de Tvivls- spørgsmaal, hvortil den gav Anledning, henstode udrøf- tede og uløste. Først i den nævnte Afhandling har man faaet en sammenhængende systematisk Udvikling af Æmnet og derigjennem en Løsning af de sig frem- bydende Problemer, der har tjent til Udgangspunct og Grundlag for alle senere Behandlinger, om end Ø.s Afgjørelser ikke alle kunne ansees for hævede over Tvivl. Først afstikker han Grændsen for Bevismidlets Nødvendighed og udelukker herfra de Tilfælde, hvor den omspurgte Ting -kan følge Sagens Acter gjennem alle Instan tser og tillige kan bedømmes ved Hjælp af de Evner og Kundskaber, som Dommeren maa væie i Besiddelse af, idet der i saa Fald ikke behøves nogen særskilt Syns- eller Skjønsforretning til Oplysning foi Retten, skjøndt Parterne vel, om de ville, kunne pio- ducere en saadan for yderligere a t varetage deies Taiv. Men hvor den omspurgte Ting enten ikke kan følge Sagens Acter, f. Ex. en fast Eiendom, eller der fordres specielle Kundskaber for a t foretage Synet eller Skjøn- net, af hvilke Dommeren ikke er i Besiddelse, bliver det nødvendigt a t optage en særlig Syns- eller Skjøns­ forretning. 0 . opstiller da en begrebsmæssig Adskil­ lelse imellem Syn og Skjøn, som han — uagtet han erkjender, a t den ikke iagttages i Lovene ellei ved Domstolene — dog tillægger betydelige Retsviikningei. „En blot Synsforretning bestaaer ikke af andet end en nøiagtig Beskrivelse over den synede Gjenstands sand- selige Egenskaber; hvorimod en Skjønsforretning tillige indeholder en saadan Undersøgelse, som ikke kan ud­ føres ved den blotte sandselige Bemærkning, men 139