ASØrstedsBetydning

137

han da paa et overmaade practisk vigtigt Tilfælde, idet han i Modsætning til den dengang almindelige Mening godtgjør, a t det ikke er nødvendigt for a t be­ vise et Documents Ægthed ved Vitterlighedsvidner, a t disse samtidigt have overværet Underskrivelsen eller samtidigt have paahørt Udstederens Vedkjendelse af Documentet1). Forinden der gaaes over til a t fremstille, hvorledes Vidnebeviset optages under en Proces, meddeler 0. en sammenlignende Oversigt over Maaden, hvorpaa Be­ visførelsen kny tter sig til Proceduren og indordnes i den i en Del fremmede, navnlig tydske, Proceslovgiv­ ninger, og han kommer her ind paa Bedømmelsen af et Bevisinterlocuts eller en Bevisdoms Hensigtsmæs­ sighed og de forskjellige Maader, hvorpaa en saadan kan være indrettet. Det fortjener her a t fremhæves, a t 0. allerede k la rt har seet de forskjellige Fordele og Misligheder, som de fremmede Loves Ordninger af dette Forhold medføre, og de Argumenter, han an­ fører for og imod, ere de samme, som i vore Dage have været fremdragne i de i Tydskland stedfundne Debatter om Gjenstanden i Anledning af de nyeste legislative Arbeider. Efter paa denne Maade a t have gjort det klart, hvorledes Vidneførselen indordnes under Proceduren efter vor Ret, og hvad der i den Henseende udgjør dens Eiendommelighed, gjennemgaaes i stor Ud­ førlighed alle de herhen hørende Spørgsmaal, tidligere Misforstaaelser berigtiges, og Lacuner udfyldes, saaledes a t der kun har væ ret meget lidet a t tilføie for dem, der siden have behandlet Materien. Der gives saaledes udtømmende Behandlinger a f Spørgsmaalet om Vidne­ ') Hermed kan sammenholdes de tidligere Udtalelser om dette Spørgsmaal i Eunomia 1 B. S. 211 jfr. 206, Om Tyveri S. 294.