ASØrstedsBetydning

Mangfoldiggiørelse af Eder, a t Lovgiveren ikke har vil­ let paalægge enhver, der sigtes for noget, a t frie sig med Ed, men a t Loven ingenlunde har antaget, a t en P a rt i og for sig havde Krav paa a t skjule de Facta, hvoraf Forpligtelse for ham kunde flyde1). Denne rigoristiske Opfattelse af Yidnepligten har dog v ist­ nok ingensinde været anerkjendt i P ra x is2). Men forsaavidt er hans Lære træng t igjennem, som han først har hævdet, a t i al Fald en middelbar eller en blot problematisk Interesse ikke bør komme i Betragt­ ning hverken til a t svække Vidnets Troværdighed eller til a t give det Krav paa Fritagelse for a t forklare. Ved Spørgsmaalet om, hvad der udfordres til et fuldgyldigt Vidnebevis, imødegaaer 0 . den da ikke ualmindelige Anskuelse, hvorefter der tillagdes to Vid­ ner en vis mystisk eller dog ikke rationelt forklarlig Betydning som givende en absolut Vished i og for sig selv. Han paapeger i Modsætning hertil, a t to Vidner ligesom ethvert andet Maal af juridisk Bevis ikke giver mere end en saadan Sandsynlighed, som i Livets Forhold kan antages for tilstrækkelig, men ingen absolut Vis­ hed og heller ikke en Vished, som er forskjellig fra 135 liar gjort Udkast til det i Cancelliskrivelse af 11 Marts 1820 indeholdte Svar til det slesvigholsteen-lauenburgske Cancelli og navnlig ogsaa til de Y ttringer deri, som synes bestem t at forudsætte, at egeninteresse afgiver en Grund til at nægte sit Vidnes­ byrd; heri synes at ligge en A rt Anerkjendelse fra hans Side af, at hans baade i Nyt jur. Arch. 5 B. S. 220 (fra Aar 1813) og i Eunomia 4 B. 1. c (fra 1822) antagne viden­ skabelige Mening om dette Punct ikke kunde gjøre Krav paa at behandles som en i Praxis anerkjendt (Canc.s Archiv). ') Jfr. 1. c. S- 342. 2) Det fortjener her at bemærkes, at 8 .