ASØrstedsBetydning

136 clen, dernaaes ad andreVeie. I Overensstemmelse hermed fortolker han D. L. 1.13.1. Derfor fremhæver han paa den ene Side, a t den Vished, der opnaaes ved to Vid­ ner, kan svækkes og efter Omstændighederne mistes, naar Modbevis føres, selv om dette ikke er af lige Styrke, f. Ex. kun et Vidne, en Sætning, som dengang ikke var almindelig anerkjendt, jfr. Nørregaard § 1843, ligesom han ogsaa gjør gjældende, a t det heller ikke kan være Meningen med 1. 13. 1, a t et fuldt' Vidne­ bevis kun kan tilveiebringes ved to aldeles lovfaste Vidner, men det maa kunne præsteres ogsaa ved et større Antal ikke aldeles lovfaste Vidner. Betydnin­ gen af 1. 13. 1. bliver herefter kun den, a t to lovfaste Vidner „overensstemmende og udi en Ting“ afgive den almindelige Maalestok for et i og for sig tilstrække­ ligt Vidnebevis, der maa gjælde, indtil Modbevis fore­ ligger, saaledes a t in tet videre behøver a t oplyses, naar et saadant Vidnebevis er tilstede1). I Forbindelse her­ med giver han en indgaaende Fortolkning af Artiklen —hvad forhen aldeles savnedes —, forsaavidt den for­ drer , a t Vidnerne skulle være „overensstemmende“ og „udi en Ting“ ; navnlig godtgjør han, a t det ikke af de nævnte Udtryk kan sluttes, a t Vidnerne nød­ vendigvis skulle have gjort deres Erfaring samtidigt, men kun, a t de skulle vidne om det samme, hvilket i en Mangfoldighed af Tilfælde vil kunne skee, uden a t der behøves nogen Samtidighed i Iagttagelsen, saasom naar Gjenstanden for Forklaringerne er et mere ved­ varende Forhold eller en udvortes Tilstand, hvori ingen Forandring kan antages a t være sket i Mellemtiden mellem Vidnernes Iagttagelse. Anvendelse heraf gjør J) Om Hensigtsmæssigheden af en saadan Lovregel, som den, der indeholdes i 1. 13. 1, taler 0. i Jur. Tidskr. 9 B. 1 H. S. 106 ff.