ASØrstedsBetydning

134 gens Udfald paa Grund af Krav paa Erstatning eller Andel i Bøder eller anden Belønning, og det turde være, a t han i sin Behandling af disse Spørgsmaal i høiere Grad har truffen det Rette, end flere senere Forfat­ tere, navnlig baade Bang og Larsen og Schweigaard. Hvad derimod angaaer Spørgsmaalet om Vidnepligten, afviger 0. ikke lidt fra den senere antagne Mening herom1)- Han fastholder nemlig, a t 1. 13. 17 ifølge dens Ord og Sammenhæng maa opfattes som en Fort­ sættelse af 1. 13. 16, og a t den i sidstnævnte Artikel tilføiede Indskrænkning derfor ogsaa maa gjæide om den Slags villige Vidner, der omhandles i 1. 13. 17. Da han nu endvidere, som oven bemærket, antager, a t 1. 13. 16 allerede indeholder en Regel om Vidne­ pligten, bliver hans Resultat, a t de i 1. 13. 17 om­ talte Personer, hvorunder han henregner dem, der have Interesse i Sagens Udfald, ere pligtige a t vidne, naar Sagen er af dem, i hvilke der ikke kunde være sørget for andet Bevis, hvortil bl. a. og især maa regnes de criminelle Sager. Dette Resultat antager han, ikke blot fordi de positive Lovbud for­ mentlig nøde ham dertil, men han anseer det ogsaa for grundet i Sagens Natur, da han ikke vil anerkjende, a t egen Interesse afgiver nogen tilstrækkelig Grund til a t fritage en Person fra den almindelige Borgerpligt ifølge 1. 13. 7, hvor hans Af hørelse er nødvendig til Retfærdighedens Haandhævelse, og forsaavidt man har villet udlede en saadan Fritagelse af, a t Benægtelsesed ikke som Regel kan paalægges alene efter Modpartens Begjæring, men først naar denne har tilvejebragt vis Formodning, afviser 0. dette Argument med den Be­ mærkning, a t det blot er for a t afværge Chikaner og x) Jfr. allerede tidligere Y ttringer i Nyt jur. Arch. 5 B. S. 220 ff.