ASØrstedsBetydning

117 er Sagsøgeren fritaget for a t bevise noget heraf, og det er da Indstævntes Sag a t bevisliggjøre de af ham opgivne særdeles Omstændigheder, som skulde berøve hin tilstaaede Søgsmaalsgrund dens sædvanlige Rets­ kraft (Eunomia 1. c. S. 572). Det ei k la it nok, a t disse almindelige Sætninger ikke oplyse meget, men Hovedinteressen knytter sig til den Række af Exempler, hvormed 0. illustrerer sin Opfattelse. Disse angaa alle, paa et Par nær, kun de retstiftende Overenskomster, men behandle vel de fleste Spørgsmaal om Bevisbyrden, som kunne forekomme ved dem. Derimod strækker hans Behand­ ling sig ikke til de mange Bevisbyrdespørgsmaal, som kunne opstaae udenfor den Materie, dels ved de for- skjellige Contractsforhold angaaende andre Puncter end Retshandlens Stiftelse, f. Ex. Ansvaret i Contractsfor- holdet, dels udenfor Obligationsretten i det Hele, saa- som i arveretlige eller familieretlige Forhold. Den Løsning, 0. har givet, og som i de fleste Til­ fælde paavises ogsaa a t være fulgt af Domstolene, be- rigtiger mangen ældre Misforstaaelse, og det kan ikke betvivles, a t den hele Exempelrække, der er gaaet over i Bang og Larsens Procesmaade og saaledes bleven meget bekjendt, har været den væsentligste Kilde til Belæring i dette Æmne for de danske og norske Ju­ rister i et halvt Aarhundrede1). Det vanskeligste Spørgsmaal er aabenbart, hvorledes Bevisbyrdeforde­ lingen skal bringes i Overensstemmelse med den op­ J) Til Forebyggelse af Misforstaaelse bemærkes, at ø. natur- turligvis paa mange Steder i sine Skrifter kommer til at udtale sig om Bevisbyrden i andre Forhold end ved Rets­ handlers Stiftelse, men hans Afgjørelser staa da uafhæn­ gige af den her udviklede Theori, der væsentlig kun har Hensyn til denne Kreds af Spørgsmaal.