ASØrstedsBetydning

118 stillede Hovedgrundsætning i de Tilfælde, hvor et med Retsforholdets Stiftelse concurrerende Factum hindrer Forpligtelsens Indtrædelse, navnlig en af de saakaldte vitia consensus. O. fremhæver (S .-599), a t naar en P a rt beraaher sig paa et fra selve det Factum, som indeholder det tilstrækkelige Grundlag for Søgsmaalet, „aldeles afsondret andet Factum“ , som skal forstyrre den Virkning, hint første Factum ellers vilde have draget efter sig, maa den, der anfører sligt Factum, føre Beviset derfor, ligesaa vel, som om det var et i Tiden efterfølgende Factum. Herved sigter han til saadanne Tilfælde, som a t Parten indrømmer a t have afsluttet Contracten, men paastaaer, a t han dengang var mindreaarig, eller a t Injurianten tilstaaer a t have brugt de fornærmelige Yttringer, men forsvarer sig med, a t hans Paasagn er grundet i Sandhed. Men med Hensyn til de. egentlige vitia consensus, der ikke kunne betegnes som aldeles afsondrede Facta i Forhold til Søgsmaalsgrunden, udtaler han sig tvivlende. Han siger saaledes (S. 582) „Hvorledes der skal forholdes, naar den Paagjældende nægter Frivilligheden af det Samtykke, som han vedgaaer udvortes a t have tilkjende- givet, og saaledes paastaaer sig a t være tvungen, kunde være tvivlsomt, saafremt ikke Lovens 5. 1. 4 derved gav fornøden Veiledning“. Og senere, hvor han nærmere afhandler 5. 1. 4 (S. 619), y ttre r han, a t Yedersigelsen efter 5. 1. 4 maa fordres ved enhver skriftlig Tilstaaelse, „men forsaavidt det Tilfælde skulde forekomme, a t nogen ved Tvangsmidler erhvervede en mundtlig Tilstaaelse, er den i 5. 1. 4 foreskrevne Vé- dersigelse neppe fornøden eller passende, men det er nok, a t den Paagjældende, naar Modparten siden be- raaber sig paa den mundtlig givne Tilstaaelse, er­ klærer, a t han ingen saadan frivillig har meddelt, hvorimod samme ved Trudsler eller Yold er ham af-