ASØrstedsBetydning

116 a t nogen af dem indskrænker sig til a t paastaae, at den Tingenes Orden, som engang har fundet Sted, ved­ bliver uforandret. Det gjælder navnlig i alle de Til­ fælde, hvor Parterne vel ere enige om, a t en vis Be­ givenhed , i Almindelighed ta g e t, er pa sse re t, men Striden dreier sig om, hvorledes de nærmere Bestem­ melser eller Omstændigheder ved det Foregaaede ere (rem non sic, sed aliter esse gestam). I Fremstillingen af sin egen Theori om Bevis­ byrdefordelingen siger 0 ., a t han følger den Tids mest ansete tydske Processualisterx), idet han lærer, a t den hele Bække af Omstændigheder, som tilsammen- tagne udgjøre en tilstrækkelig Grund til en Bettigheds Erhvervelse, maa bevises af den, som vil indtale Bet- tigheden. Afstrider Indstævnte ham en eller anden Omstændighed, som hører til hin Bække, skylder Sag­ søgeren forsaavidt et Bevis, uagtet de andre til Bæk­ ken hørende Omstændigheder indrømmes. Erkjender derimod Sagsøgte a lt, hvad der i og for sig hører til a t danne en tilstrækkelig Betsgrund for Søgsmaalet, J) I Noten Eunomia 3 B. S. 372 nævner 0. som dem, han har fulgt, Grollmann, Gønner, Pfeiffer, Weber, Martin og Borst, og han synes efter nogle Y ttringer i Notens Slut­ ning at gaae ud fra, at disse Forfattere egentlig kun i Maaden, hvorpaa de udtrykke deres Mening, men ikke i Sagen selv ere uenige. Dette er dog neppe helt og hol­ dent Tilfældet. Grollmann maa siges i det Hele at slutte sig til Schneiders Præsumtionstheori. Derimod maa det vistnok rettest antages, at 0 . følger Weber og Martin, hvis Lære iøvrigt ogsaa var den, der vandt størst Tilslut­ ning og Udbredelse i Tydskland paa hin Tid. Gønner var vel nærmest i Overensstemmelse med dem, men nogen dybere gaaende Behandling af Bevisbyrdelæren findes iøvrigt ikke hos ham. Han gjør kun i Forbigaaende nogle Bemærkninger derom.