ASØrstedsBetydning

100 de almindelige Grundsætninger i deres Udførelse til det mest Enkelte og underkastede dem en omhygge­ lig Kritik fra det Synspunct, om de svarede til det practiske Retslivs Tarv. Allerede strax ved Begyndelsen af sin Forfatter­ bane kom 0 . ind paa en logisk Analyse af den aan- delige Virksomhed, gjennem hvilken Dommeren naaer frem til den i Dommen indeholdte Retsafgiørelse, hvor­ ved der rnaatte blive a t skjelne mellem, hvad der i denne Henseende kan og hør ydes af de Bevisførende, og hvad Dommeren maa lægge til ved egen Selvvirk­ somhed. Det fremhæves for første Gang i vor Lite- ra tu r af ham, a t foruden den rent retsconstaterende eller retsfortolkende Virksomhed, som efter Lovgiv­ ningens Beskaffenhed kan stille større eller mindre Krav til Dommerens selvstændige Tænkning, kan denne ikke forholde sig blot reciperende, men han maa nød­ vendigvis anvende sit Skjøn eller sin Reflection, dels paa det Spørgsmaal, 0111 juridisk Vished er tilvejebragt angaaende Sammenhængen af det individuelle Factum i Sagen, dels paa det Spørgsmaal, hvorledes det oplyste eller indrømmede Factum skal indbringes under det Retsbegreb, hvormed den almindelige Lovregel for­ binder sine Virkninger. Saaledes bragtes han ind paa a t undersøge Be­ grebet 0111 juridisk Vished, dennes Natur og Væsen og deraf flydende Begrændsninger. Navnlig traad te Spørgsmaalet om Muligheden og Hensigtsmæssigheden a f en lovbunden Bevistheori ham i Møde, saaledes som man dengang tænkte sig en saadan, og han stødte her paa en Samling af skjæve Begreber og Forestillinger, som maatte udæske hans sunde Sands og klare logiske Hoved til en indgaaende Kritik. I Slutningen af forrige og Begyndelsen af dette