ASØrstedsBetydning

101 Aarh. var det baade hertillands og andetsteds den herskende Forestilling, a t den juridiske Vished var en ganske ejendommelig A rt af Vished, der ved en abso­ lut Grændse var adskilt fra den almindelige moralske og historiske Vished. Man stillede derfor det Krav til Lovgivningerne, a t de ved aldeles sikkre og faste Kegler, der in tet overlode til de Dømmendes Skjøn, skulde afpæle, hvad der udgjorde juridisk Vished, og dermed tillige var Betingelsen for, a t Lovene — hvor­ ved man især tænkte paa Straffelovene —, kunde anvendes mod nogen. Heri saa man det „sikkreste Værn om Borgersikkerheden, det tryggeste Gjærde mod Domstolenes og Øvrighedernes Despotisme“. Retterne burde — mente man — ikke have anden Myndighed, end a t „modtage det i Loven nøie og med alle de Mærker, der i det nu i Virkeligheden indtrufne Til­ fælde umiddelbart vise sig for Sandserne, beskrevne Bevis for Tilstedeværelsen af det ligesaa nøie be­ skrevne Factum, og derefter forbinde den Retsvirkning med dette enkelte Tilfælde, som Loven engang for alle har erklæret a t skulle forbindes med alle slige Til­ fælde“. Her i Danmark fremkom disse Krav især fra de Skribenters Side, som arbejdede paa a t hævde og sikkre Pressefriheden, og som angrebe den bestaaende Lovgivning bl. a: fra det Synspunct, a t Forfatterne formedelst Lovenes Ubestemthed vare prisgivne Dom­ stolenes vilkaarlige Skjøn. Derfor fik 0. den første Lejlighed til a t komme ind paa en nærmere Drøftelse af disse urimelige og overspændte Fordringer i Skrif­ te t om Frd. 27 Sept. 1799, hvor han (S. 215 ff.) viser, a t Lovene ikke kunne give aldeles bindende Regler, der intet overlade til Dommerens Skjøn, hverken for- saavidt angaaer Bedømmelsen af, om Bevis er tilveje­ brag t, eller forsaavidt angaaer Afgjørelsen af, om og