591771175

gen, har dette, at korset med det gyldne hjerte, der stod der midt i hverdagen som et synligt tegn på Guds frelsende kærlighed til hvert enkelt lille menneske­ barn, haft sin store betydning for os alle i fritidshjem­ met. Vi hørte til i menigheden og dermed i et stort fæl­ lesskab. Kirkeklokken Hvor var det også dejligt, når graver Christensen sag­

de: »I dag er det din tur«. Så var der en lille glad pige eller dreng, der tillidsfuldt tog den gamle gravers hånd og fulgte ham den lange vej op ad den mørke, snoede tårntrappe helt op til klokkestabelen. Der var koldt deroppe i den tidlige morgendæmring. Solen skinne­ de så rødt, og den sidste stjerne var endnu ikke væk. Man kunne se over alle byens tage. Og så trak grave­ ren i rebet. Klokken faldt i slag for at hilse den nye dag. Kirkeklokken betød meget for os. I december og janu­ ar samledes vi stilfærdigt på forhøjningen, når vi havde fået vores tøj på og sad dér, medens klokker­ ne rungede ned gennem salen. Først når det sidste bedeslag havde lydt, sagde vi farvel til hinanden og tak for en god dag. Samuels sogns beboere har gjort meget for deres børn. Ved Guds velsignelse er det lykkedes dem at bygge vores dejlige Samuelsgård. Vi siger tak for det dejlige hus. Men selv om vi ikke længere bor under kirkens tag, hører vi stadig til der, og vi har altid den skik at samles i den mørke tid henne ved vinduet, når klokken er fem. Så lukker vi vinduet op og lytter til klokkeslagene fra vores egen kirke, inden vi siger tak for en god dag. Alle i fritidshjemmet ønsker hjertelig til lykke på 50- årsdagen til en kær ven: Samuels Kirken. Gerda Thomsen

Samuels-

gård

2 2