591771175

»Er det en rigtig een, eller er det bare een, der er sat der?« - »Hvad for een?« - »Ja, mågen deroppe på korset, den sidder der jo ditid.« - Nej, den er rigtig nok. Se, nu letter den.« Ikke alene mennesker, men også fuglene fanges af strålerne fra det gyldne kors, der glitrer og glinser i solskinnet deroppe på kirken. Men har du gjort dig selv den glæde, ligeså stille at gå indenfor i det skøn­ ne lyse kirkerum en eftermiddag, når solen falder ind gennem den dejlige mosaikrude? Det er som en åben­ baring: Hele alterpartiet er overstrøet med skønne diamanter, dannet af solstrålerne gennem de blå, røde og grønne glasruder. Jo, vi har en smuk kirke, og vi har oplevet mange gode og velsignede stunder der. Mest bevægende og højtideligt er det, når hele me­ nigheden rejser sig, og en far og mor, lykkelige, men med bæven bærer deres lille barn op til døbefonten. »Lader de små børn komme til mig. Dem må I ikke hin­ dre, thi Guds rige hører sådanne til.« Kirken følger de små gennem søndagskolens arbejde, KFUK, KFUM, spejderbevægelsen og FDF. Men der er nogle, der har fået lov at leve deres barndoms hverda­ ge under kirkens tag. Den store skare af børn, der har gået i børnehaven og fritidshjemmet. Under en børnegudstjeneste hviskede en dreng: »Hvor­ for hænger der et skib dér?« - »Jo, for det er symbo­ let på livets sejlads, ja, og for resten kalder man kir­ kerummet for kirkeskibet.« - Nåh, og så hygger vi os nede i kahytten med alle koøjerne!« Det var rigtigt, at vi hyggede os i krypten. Der var højt til loftet og vidt til væggene, og midt i det hele stod det store trækors med det gyldne hjerte. Var det nu også noget at have stående, hvor børn skulle lege. Ja, mangen lille størrelse har stillet sig op på en stol og lige så stille undersøgt alle de mange snirkler og sving i vindrueklaserne og fulgt hjertet med sine små fingre. Såsandt som barnet ikke alene oplever med øjne og ører, men også med fingrene og ved berørin­

Vor smukke kirke

Vore born og unge

I krypten

(

21