591771175

ten efter kirkens fuldendelse dannede en god og smuk ramme. Lige fra arbejdet blandt børn og op til de æl­ dres sammenkomster har der i menigheden altid væ­ ret en flink stab af frivillige, der var rede til at ofre både tid og arbejdskraft. Oprindelig var der hver tirs­ dag aften menighedsmøder under fulde huse. De da­ ge er imidlertid forbi. Tiden er en anden, men stadig samles dog menigheden »nedenunder« nogle gange om året ved et festligt samvær. Undertiden er der endda pladsmangel, når de forskellige aktiviteter - ikke mindst blandt ungdommen - lægger beslag på lokaliteterne de fleste af ugens aftener. Også de ældre tager del. Her skal nævnes »Simeon- Anna Foreningen«, der engang var en forening, men nu er et udtryk for det arbejde, der fra menighedsple­ jens side gøres for at samle de ældre og enlige til en månedlig sammenkomst og også er formidleren af den årlige skovtur. Glemmes må ikke søndagsskolen, der i de sidste par år synes at have fået god fremgang. Kirkens årlige basar er nok et kapitel for sig. Her forenes unge og ældre i et krævende, men også festligt time-work,da hele kryptens økonomi er afhængig af denne indsats. Gennem årene har sognets handlende altid stillet sig velvillige med gaver, og store dele af befolkningen slutter op og støtter sagen. Foranstående beskrivelse betyder ikke, at alt er lutter idyl. Efterkrigstiden har ændret meget ved storbyens kirkeliv. Ikke blot er mennesker bleven fremmedgjor­ te for den kirke, de fleste dog endnu tilhører fra deres dåb, men efter det daglige ræs slappes der ofte af ved færdigsyede udenlandsrejser eller blot ved det tilsva­ rende TV. Et kristent fællesskab har ikke længere den store betydning. Hertil føjer sig kirkens strammere økonomi. Der skal spares. Med de samme midler skal der nås et større område. Ved kirkens sidste præsteskifte måtte det res. kap. deles med embedet som præst for herbo-

Simeon-Anna Foreningen

Søndags­ skolen

Igen trange tider

Økonomien

i o