591768972

De fremdragne paralleler stadfæster dette tilfulde. I Tjæreby giver sognemændene deres kirketiende til Eskilso kloster, mod at dette overtager (en del af) de på tienden hvilende byrder. Svarende hertil giver kirkepatronen (Absalon) dem præstetienden, imod at de overtager den derpå hvilende forpligtelse at besørge tjenesten. Det af Dr. Heise jævnførte, men aldeles misforståede forhold i Løgum forklares af det selvsamme og er i og for sig meget oplysende. Præste­ tienden af denne kirke var (engang i fortiden, før 1173) kanonisk overdragen til klosteret, og biskoppen har derfor formået sognemændene til efter uvildige mænds mægling at indgå på, at også kirketienden skulde tilfalde det (1201—4 ). Der siges om denne tiende, at det er den del, som er hen­ lagt til kirkens bygning, af træ eller teglsten, alt efter evne, samt til at skaffe dens fornødenheder (skrud) tilveje; men der tilføjes, at sognemændene hidtil med urette har nydt den selv og ikke ladet den ligge til kirkens brug*). Der ligger heri slet intet, som faktisk kunde kaldes uregelmæs­ sigt, end sige ulovligt, det skulde da være, at de har ladet huset forfalde; tværtimod var det vistnok det gængse for­ hold. Men fra et strængt kirkeligt synspunkt kunde ja med fuld føje siges, at når tienden i det hele gives til kirken, til deling mellem bisp, præst og hus, så er meningen, at den også i sin helhed skal ydes og komme kirkelige formål tilgode. Og andet sker der jo heller ikke i Løgum, når det for fremtiden bliver klosteret, som nyder over­ skuddet, istedenfor sognet. En noget fjærnere, men dog fuldstændig tilsvarende parallel har vi i fattigtienden i de andre nordiske lande, *) — eas partes decimarum, que ad fabricam ecclesie de lignis- sive lateribus juxta vires suas construendam, et que pro variis utensilibus restaurandis seu comparandis pertinent, possideant in perpetuum, quas sc. decimas predicti parochianf non ad usus ecclesiæ, sed ad suos illicite eatenus insume- bant. Ser. r. D. 8, 15.