591744488

gangen tvinger til dybere Spadestik og naar Lykken giver Grøde paa Marken, det er alt det samme som den Gang, og nu som den Gang fyldes mit Hjerte tit og ofte af Glæde og af Taknemlighed baade over Modgang og Lykke.« Det blev et fornøjeligt Skoleliv i de smukke Lo­ kaler paa Hjørnet af Nørrevold og Vendersgade, her herskede der en god og sund Stemning, og man fik snart at se, at Borup var den rette Mand paa den rigtige Hylde. Aandelig interesserede Mænd og Kvin­ der flokkedes om ham for at faa deres Dannelses­ trang og Videlyst tilfredsstillet. Frihed og Ret til at bøje af fra de slagne Veje var fra den første Dag Løsenet saavel for Elev som Lærer, og Lærerne kunde arbejde uden de Baand, som Hensynet til Eksamen ellers paalægger dem. Og Aar efter Aar lige til nu har Borups Skole været besøgt af Landboere, unge Mennesker, der søgte til Storbyen for at blive delagtige i dens Kulturliv. Indre og ikke ydre Forhold bør i første Række dyrkes, og et Menneskes Sjæleliv vaagner bedst langt borte fra den daglige Ravnekrog, blandt helt fremmede Mennesker, i ganske andre Omgivelser. Den, der har været med til Ungdomsstævner og Kursus, ved, at det betyder meget at komme sammen med andre end lige dem fra den hjemlige Kreds. I friske Om­ givelser, paa fjerne Strande, kan man først og frem­ mest lære at være glad over lidt, og det er morsomt at Være glad. Livsglæden forskønner altid Menne­ skene.

Made with FlippingBook flipbook maker