591744488

mig. Jeg bad mig undskyldt hos mine, og skyndte mig ind i de andre Værelser, purrede Starcke ud, anmodede Rønning om at slutte, og fik dem begge til at hjælpe mig med at flytte Borde fra den ene Stue til den anden; vi tre slæbte, vi svedte, vi om­ rangerede og omkommanderede, og rundt omkring standsedes jeg i Flugten af Spørgsmaalet, hvor skal vi være, hvor skal vi sidde, er der ingen Blækhus, er der ingen Tavle, Kridt, Svamp, Klud, alt spurgte de om uden Barmhjertighed. Den Aften lærte jeg nu mere, end jeg nogen Sinde havde vidst før. Men hvad sker? Et Par Dage efter faar jeg en Morgen­ stund Brev fra bemeldte Pianistinde, hvori hun høj­ tideligt opsiger mig Huldskab og Troskab, for hun havde tænkt sig en halv Snes Stykker, men ikke den Masse Mennesker; hun anmoder mig høfligt om hu r­ tigst muligt at flytte med Kridt og det hele. Der stod jeg. Jeg maatte straks paa Morgenen af Sted til mine Skoler, men heldigvis havde jeg en Mellemtime fra Kl. 12—1, og den benyttede jeg til Undersøgelse af ledige Lejligheder der i Kvarteret og havde da ogsaa saa godt som bestemt mig for en 6 Værelses Lejlighed midt i Gaden, da jeg ved at dreje om Hjørnet ned mod N. Voldgade blev opmærksom paa en Vindus­ plade i Fussings elegante Ejendom, hvor Magnus Hansen har Skolebogsforretning i Kælderen; der var med Opgang fra Porten to dejlige Rum med et mæg­ tigt Indgangsværelse foran, netop som det skulde være, saa jeg lejede straks og bad endda Ejeren lade mig vide, hvis der blev Bud paa de to Foredrags­ stuer til den modsatte Side, hvad jeg haabede maatte