591744488

da, at jeg kom for sent hjem den Dag, og maatte i Huj og Hast samle mine Papirer og Rekvisitter sammen og saa af Sted ned ad Trappen og i Løb op ad Reventlowsgade; men da jeg havde tilbagelagt det første Stykke, blev det mig klart, at jeg umuligt kunde naa Stedet i rette Tid, hvorpaa jeg, hvad der ellers laa langt udenfor min daglige Tilværelse, stand­ sede en Droske og kastede mig, som det hedder i Romanerne, ind i den og kørte saa med et Smil over mig selv, i rask Fart op til Aastedet, hvor Fru Vik- strørn og de tre unge Damer allerede havde hilst paa hinanden, og hvor et Øjeblik efter Rorups Skole var aabnet. Og saa var det om Aftenen, at den største og be­ tydeligste Afdeling begyndte. Den begyndte uden Sang og Klang, uden Velkomst eller Tale, i det største Roderi, som nogen Sinde har været set paa Rorups Læreanstalt. Dr. Starcke havde Historie i en Stue, Dr. Rønning Engelsk i en, og jeg Literatur i en tredje. Enhver indrettede sig, som han kunde bedst, og tog fat; jeg kom sidst til Stede hos mine Tilhørere, da jeg havde haft nok at gøre med Blækhuse og Penne, Kridt og Tavle og med at bringe Folk til Sæde om­ kring Pianistindens Borde; da jeg saa endelig mente, at alt var i den skønneste Orden, satte jeg mig ind til mine, fordybede mig gladelig i moderne Literatur, og var lige kommen i Gang, da det dundrede paa Døren, og da jeg aabnede, stod der en Bunke Men­ nesker med Tysklæreren i Spidsen ude i den snævre Entre, parat til den næste Time, og spurgte med be­ hersket Ro, hvor de skulde hen. Det gav et Chok i