591744488

under andre Former. Det var overhovedet en Mis- forstaaelse, at Ideen, selv om den havde haft sin rigeste Udfoldelse under den kendte Form paa Lan­ det, skulde have udtomt sig deri. Andre Fremgangs- maader maatte være tænkelige, thi Sagen havde intet at gøre med Skov eller Gade, Spisebord eller Sove­ sted, men alene med Paavirkningen, der udgik fra den. Og Borup anede, hvori Forskellen mellem By og Land laa . . . . Københavnerne betaler deres Hus­ leje eller gør det ikke, de flytter deres Telte, faar deres Meninger ved Aviser eller Møder, men har ingen Tradition. Den københavnske Arbejdsstand er kommen ind fra Landet og føler sig som en Vand- draabe, der siuges af Havet. Den kommer ind i en Bevægelse uden det nationale, det religiøse og det fra Fædrene nedarvede. Den bliver let i Vendingen uden Tanke paa Fortiden, løs i sin Eksistens og derfor kritisk over for det jordfaste, bliver en Modsætning til den danske Bonde. Der skulde Mod til at begynde en Skole i det flyg­ tige København, og frem for alt maatte Tiden ikke spildes med Eksperimenter, der maaske mislykkedes som de andres. Men Borup vidste, hvilken Bov han vilde lægge om paa. Hans Skole skulde være en Friskole, hvor ingen kedede sig, og hvor han kunde tale til Ungdommen ud af, hvad han selv havde op­ levet. Han vilde spørge sine Elever: Hvad ved I om godt og ondt, kender I Forskellen paa det? Allerede det var vel for den enkelte slet ikke saa let en Sag at faa Klarhed paa, thi det aandelige Liv havde ud­ viklet sig rask i de senere Aar, den moderne Be-